Ansættelsesret i Danmark: afskedigelse, løn og kontrakt
Reglerne på det danske arbejdsmarked afhænger af, om du er funktionær, om en overenskomst gælder, og hvad din kontrakt siger. Her er 50 spørgsmål, som lønmodtagere ofte stiller om afskedigelse, løn, kontrakt, sygemelding og uenighed på arbejdspladsen, besvaret på almindeligt sprog. Hvert svar viser de officielle kilder, det bygger på.
Det afhænger af, om du er funktionær eller dækket af en overenskomst. Funktionærer får et varsel, der stiger med anciennitet, kan bede om en skriftlig begrundelse og kan kræve godtgørelse, hvis opsigelsen ikke er rimeligt begrundet.
Læs hele svaret
Frist: Fristerne for at anfægte en afskedigelse kan være korte, ofte kun uger. Handl hurtigt.
Godt at vide
For funktionærer er arbejdsgiverens varsel 1 måned i begyndelsen, derefter 3 måneder efter ca. seks måneders ansættelse, og stigende til 4, 5 og 6 måneder ved ca. 3, 6 og 9 års ansættelse. De præcise tidspunkter står i funktionærloven.
Opsigelsen skal være skriftlig, og du kan bede om en skriftlig begrundelse.
Har du været ansat i mindst ét år, og er opsigelsen ikke rimeligt begrundet i dine eller virksomhedens forhold, kan du kræve godtgørelse (funktionærlovens § 2 b).
Timelønnede og overenskomstansatte følger i stedet overenskomstens regler om opsigelse og afskedigelse.
Sådan gør du
Bed om opsigelsen og begrundelsen skriftligt.
Kontakt straks din fagforening eller a-kasse.
Underskriv ikke en fratrædelses- eller forligsaftale, før du har fået rådgivning.
Undersøg dine muligheder for dagpenge via din a-kasse.
Funktionærer, der opsiges efter 12 års uafbrudt ansættelse hos samme arbejdsgiver, har krav på en fratrædelsesgodtgørelse på 1 måneds løn. Efter 17 år er den 3 måneders løn. Retten følger af funktionærloven og gælder, når arbejdsgiver opsiger dig.
Læs hele svaret
Bemærk: De 12 eller 17 år skal være uafbrudt ansættelse hos samme arbejdsgiver. Er du i tvivl om, hvordan din anciennitet opgøres, så spørg din fagforening, før du accepterer et forlig.
Godt at vide
Reglen står i funktionærlovens § 2 a: 1 måneds løn efter 12 år og 3 måneders løn efter 17 års uafbrudt ansættelse hos samme arbejdsgiver.
Samme beløb skal betales, hvis arbejdsgiver bortviser dig uden grund.
Fratrædelsesgodtgørelse efter § 2 a er en anden regel end godtgørelse for uberettiget opsigelse efter § 2 b, så tjek begge.
Er din arbejdsgiver gået konkurs, kan LG (Lønmodtagernes Garantifond) udbetale godtgørelsen til funktionærer, der opfylder betingelserne om 12 eller 17 år.
Sådan gør du
Tjek din kontrakt og dine lønsedler for at se, om du er funktionær, og tæl dine uafbrudte år hos samme arbejdsgiver.
Bed arbejdsgiver bekræfte skriftligt, hvor meget du har til gode, og hvornår det bliver udbetalt.
Bliver den ikke udbetalt, så kontakt din fagforening eller en advokat, og gem opsigelsen og din kontrakt.
Nej. En arbejdsgiver må ikke afskedige dig eller behandle dig ringere, fordi du er gravid, eller fordi du beder om eller holder barsel eller forældreorlov. Bliver du afskediget under graviditet eller barsel, skal arbejdsgiver bevise, at årsagen ikke har noget med det at gøre.
Læs hele svaret
Bemærk: En afskedigelse, der helt eller delvist er begrundet i graviditet eller orlov, er ikke tilladt. Fristerne for at rejse krav kan være korte, så søg rådgivning hos din fagforening eller en advokat med det samme.
Godt at vide
Ligebehandlingslovens § 9 forbyder afskedigelse og ringere behandling, fordi du har krævet eller holdt orlov efter barselsloven, eller på grund af graviditet, barsel eller adoption.
Orlov gør det ikke umuligt at afskedige dig, men afskedigelsen må hverken helt eller delvist være begrundet i orloven.
Bliver du afskediget under graviditet eller orlov, skal arbejdsgiver bevise, at afskedigelsen ikke skyldes det (§ 16, stk. 4).
Bliver du afskediget under orlov eller efter at have bedt om orlov, har du ret til en fyldestgørende skriftlig begrundelse (§ 16, stk. 5).
En afskedigelse i strid med reglen kan tilsidesættes, eller du kan få tilkendt godtgørelse ud fra din anciennitet og sagens omstændigheder (§ 16).
Sådan gør du
Bed arbejdsgiver om en skriftlig begrundelse for afskedigelsen.
Gem afskedigelsen, beskeder og noter om alt, der er sagt om din graviditet eller orlov.
Kontakt hurtigt din fagforening eller en advokat, så dit krav ikke bliver svækket af ventetid.
Du er funktionær, hvis du overvejende arbejder med handel eller kontor, yder teknisk eller klinisk bistand af ikke-håndværksmæssig art eller fører tilsyn med andres arbejde på arbejdsgivers vegne, og arbejder mere end 8 timer om ugen i gennemsnit efter arbejdsgivers anvisninger. Funktionærlovens § 1 afgør det.
Læs hele svaret
Bemærk: Lovens test bygger på dine opgaver og din arbejdstid, jf. § 1. Har du et blandet job, så bed din fagforening vurdere, hvilke opgaver der fylder mest.
Godt at vide
§ 1 nævner fire grupper: handels- og kontormedhjælpere, teknisk eller klinisk bistand af ikke-håndværks- eller fabriksmæssig art, personer der leder eller fører tilsyn med andres arbejde på arbejdsgivers vegne, og personer, hvis arbejde overvejende er af disse arter.
Du skal i gennemsnit arbejde mere end 8 timer om ugen for arbejdsgiveren og være undergivet arbejdsgivers instruktioner.
Tjenestemænd i staten, folkeskolen, folkekirken og kommunerne, lærlinge og visse søfarende er undtaget.
Det er vigtigt, fordi funktionærer har lovfæstede rettigheder som opsigelsesskalaen, fratrædelsesgodtgørelse (§ 2 a) og godtgørelse for uberettiget opsigelse (§ 2 b).
Nogle lønmodtagere, der ikke er funktionærer efter loven, har aftalt funktionærlignende vilkår i kontrakten. LG behandler dem som funktionærer ved løn i opsigelsesperioden, hvis arbejdsgiver går konkurs.
Sådan gør du
Sammenlign dine vigtigste daglige opgaver med de grupper, der er nævnt i lovens § 1.
Tjek din kontrakt, dit ansættelsesbevis og en eventuel overenskomst for opsigelsesvarslet og for en henvisning til funktionærloven.
Er du i tvivl, så bed din fagforening eller en advokat vurdere dit job, før du accepterer en opsigelse eller et forlig.
Kun hvis der er en berettiget grund. Bortviser arbejdsgiver dig uden grund, kan en funktionær kræve løn for opsigelsesperioden, fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse efter funktionærloven. Om bortvisningen var berettiget, afhænger af, hvad der konkret er sket i sagen.
Læs hele svaret
Bemærk: En bortvisning er et alvorligt skridt og skal være berettiget. Søg rådgivning, før du accepterer den, og gem alle dokumenter.
Godt at vide
En bortvisning afslutter jobbet med det samme. Er den uberettiget, har en funktionær krav på løn, indtil ansættelsen lovligt kunne være ophørt (funktionærlovens § 3).
Reglen om fratrædelsesgodtgørelse (§ 2 a) og reglen om godtgørelse for uberettiget opsigelse (§ 2 b) gælder også ved en uberettiget bortvisning.
Reglen virker begge veje: forlader eller udebliver en ansat ulovligt, kan arbejdsgiver kræve erstatning, normalt mindst en halv måneds løn (§ 4).
Loven gælder funktionærer. Er du ikke funktionær, skal du tjekke din overenskomst og din kontrakt.
Sådan gør du
Bed arbejdsgiver bekræfte bortvisningen og begrundelsen skriftligt.
Skriv ned, præcis hvad der skete, og hvem der var til stede, og gem beskeder og dokumenter.
Kontakt din fagforening eller en advokat, før du underskriver noget eller accepterer et forlig.
For en funktionær i prøvetid er varslet efter funktionærloven 14 dage, hvis ansættelsen ophører inden for de første 3 måneder. Der kan højst aftales en prøvetid på 6 måneder. Andre lønmodtagere følger deres kontrakt eller overenskomst.
Læs hele svaret
Bemærk: Det korte varsel i prøvetiden gælder kun, hvis der er aftalt prøvetid. Tjek, at din kontrakt eller dit ansættelsesbevis faktisk indeholder en prøvetidsklausul.
Godt at vide
Varslet på 14 dage står i funktionærlovens § 2, stk. 5, og gælder, hvis ansættelsen ophører inden for de første 3 måneder af en prøvetid.
Efter ansættelsesbevisloven må prøvetiden aldrig overstige 6 måneder. Ved tidsbegrænset ansættelse må den højst være en fjerdedel af ansættelsesperioden og aldrig over 6 måneder.
Der kan ikke aftales en ny prøvetid, når en tidsbegrænset ansættelse forlænges eller fornyes.
Godtgørelse for uberettiget opsigelse efter § 2 b kræver mindst ét års uafbrudt ansættelse og gælder derfor normalt ikke i prøvetiden.
Vilkårene for prøvetiden skal fremgå af dine skriftlige vilkår (ansættelsesbeviset).
Sådan gør du
Tjek dit ansættelsesbevis eller din kontrakt for en klausul om prøvetid og dens længde.
Notér din startdato, og tæl de 3 måneder, så du ved, hvilket varsel der gælder.
Bed om opsigelsen og begrundelsen skriftligt.
Kontakt din fagforening, hvis du mener, at reglerne om prøvetid ikke er fulgt.
For en funktionær skal arbejdsgivers opsigelse være skriftlig og gives senest den sidste dag i måneden før, opsigelsesperioden begynder. Opsigelsen udløber ved en måneds udgang. Arbejdsgiver skal på forlangende give dig en skriftlig begrundelse for opsigelsen.
Læs hele svaret
Bemærk: En opsigelse, der ikke er skriftlig eller ikke gives rettidigt, har måske ikke den virkning, arbejdsgiver forventer. Bed din fagforening tjekke datoerne, før du accepterer den.
Godt at vide
Arbejdsgivers varsel over for en funktionær er 1 måned til en måneds udgang de første 6 måneder, derefter 3 måneder, forhøjet med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår op til 6 måneder (§ 2).
Opsigelse efter § 2, stk. 2, 3 og 6 skal være skriftlig og gives senest den sidste dag i måneden før, opsigelsesperioden begynder (§ 2, stk. 7).
Arbejdsgiver skal give dig begrundelsen skriftligt, hvis du beder om det (§ 2, stk. 7).
Siger du selv op som funktionær, er dit varsel 1 måned til en måneds udgang (§ 2, stk. 6), og opsigelsen skal også være skriftlig.
Lønmodtagere, der ikke er funktionærer, følger deres overenskomst eller kontrakt.
Sådan gør du
Tjek datoen på opsigelsen og datoen, du modtog den.
Beregn, hvornår opsigelsesperioden starter og slutter, og sammenhold det med varselsskalaen for dine ansættelsesår.
Bed skriftligt arbejdsgiver om begrundelsen for opsigelsen.
Kontakt din fagforening eller en advokat, hvis opsigelsen er for sen, mundtlig eller for kort.
Nogle gange. Er dit opsigelsesvarsel på 3 måneder eller mindre, kan arbejdsgiver ikke tvinge dig til at holde hovedferie, men kan pålægge anden ferie med mindst 1 måneds varsel. Er varslet over 3 måneder, kan hovedferie pålægges, hvis varslet er mindst 3 måneder plus feriedagene.
Læs hele svaret
Bemærk: En overenskomst kan have andre feriebestemmelser. Tjek din eller spørg din fagforening.
Godt at vide
Med et varsel på 3 måneder eller mindre kan anden ferie pålægges, hvis du får besked mindst 1 måned før, og den holdes inden opsigelsesperiodens udløb.
Ferie, du allerede havde planlagt, før du fik opsigelsen, kan stadig holdes, medmindre arbejdsgiver forlænger varslet med de feriedage, du holder.
Bliver du fritstillet, regnes ferie som afholdt, hvis ferievarslet og feriedagene kan være inden for fritstillingsperioden, også selv om du ikke ønskede det.
Starter du i nyt job under fritstillingen, kan din tidligere arbejdsgiver kun regne dagene som ferie, hvis du holder ferie i det nye job, med visse undtagelser som arbejdsgivers konkurs.
Feriefridage, omsorgsdage og seniorfridage følger din kontrakt eller overenskomst.
Sådan gør du
Tjek, hvor langt dit varsel er, og hvor mange feriedage du har tilbage.
Spørg skriftligt, om du bliver fritstillet, og om ferie er lagt inden for opsigelsesperioden.
Log ind på borger.dk 'Se og bestil feriepenge' for at se din feriesaldo.
Kontakt din fagforening, hvis du er uenig i, hvordan ferien er placeret.
Ja, i mange tilfælde. Bliver du opsagt og er medlem af en a-kasse, skal din tidligere arbejdsgiver betale dagpengegodtgørelse, kaldet G-dage, for de første to ledighedsdage. Du skal have arbejdet mindst 74 timer inden for de sidste fire uger af ansættelsen.
Læs hele svaret
Frist: Meld dig som arbejdssøgende på din allerførste ledighedsdag ('på første ledige dag').
Godt at vide
Arbejdsgiver skylder G-dage efter afskedigelse, hjemsendelse, arbejdsfordeling eller ophør af et opgave- eller tidsbegrænset ansættelsesforhold.
Du skal være medlem af en a-kasse og have arbejdet mindst 74 timer inden for de sidste fire uger, svarende til to ugers fuld overenskomsttid.
Der skal ikke betales G-dage, hvis en bortfaldsgrund gør sig gældende, fx hvis du selv siger op, er syg på de pågældende dage eller får andet arbejde.
Uafhængigt heraf skal du melde dig til kommunen som arbejdssøgende på din første ledighedsdag.
Sådan gør du
Spørg din arbejdsgiver eller lønafdeling, om G-dage bliver udbetalt sammen med din slutløn.
Meld dig som arbejdssøgende på din første ledighedsdag via borger.dk eller Jobnet.
Kontakt din a-kasse om dine dagpenge og om, hvordan G-dage håndteres.
Bliver G-dage ikke udbetalt, og mener du, at de skulle være det, så bed din a-kasse eller fagforening om hjælp.
En funktionær med mindst ét års uafbrudt ansættelse kan kræve godtgørelse, hvis opsigelsen ikke er rimeligt begrundet. Loftet er 3 måneders løn, hvis du var fyldt 30 år, 4 måneder efter 10 års ansættelse og 6 måneder efter 15 år.
Læs hele svaret
Bemærk: Tallene er lofter og ikke det, du automatisk får. Beløbet fastsættes konkret, så bed din fagforening vurdere sagen, før du accepterer et forlig.
Godt at vide
Opsigelsen må ikke være rimeligt begrundet i dine eller virksomhedens forhold (funktionærlovens § 2 b).
Beløbet fastsættes efter ansættelsestid og sagens omstændigheder. Var du under 30 år, kan det ikke overstige løn for halvdelen af opsigelsesperioden.
Fra du er fyldt 30 år, er maksimum 3 måneders løn, efter 10 års uafbrudt ansættelse op til 4 måneder og efter 15 år op til 6 måneder.
Samme godtgørelsesregler gælder ved en uberettiget bortvisning.
Arbejdsgiver skal på forlangende give dig en skriftlig begrundelse for opsigelsen (§ 2, stk. 7).
Sådan gør du
Bed arbejdsgiver om en skriftlig begrundelse for opsigelsen.
Skriv ned, hvor længe du har været ansat, og hvordan dit job og virksomhedens situation så ud på tidspunktet.
Kontakt din fagforening eller en advokat for at få vurderet, om opsigelsen var rimelig.
Underskriv ikke et forlig, før du har fået rådgivning.
Send et skriftligt påkrav med en kort frist, og kontakt din fagforening. Er arbejdsgiveren gået konkurs eller ophørt insolvent, kan du anmelde dit krav til Lønmodtagernes Garantifond (LG).
Læs hele svaret
Frist: Krav til LG skal anmeldes rettidigt. For sene krav udbetales ikke.
Godt at vide
Manglende lønudbetaling er en alvorlig misligholdelse. Efter et skriftligt påkrav kan du have ret til at ophæve ansættelsesforholdet og kræve løn i opsigelsesperioden, men søg rådgivning, før du gør det.
LG betaler kun i bestemte situationer: konkurs, ophørt og insolvent arbejdsgiver, afdød og insolvent arbejdsgiver eller rekonstruktion, hvor du ikke længere arbejder for arbejdsgiveren.
For sent anmeldte krav udbetales ikke, så anmeld hurtigt til LG.
Vær forsigtig med aftaler om at udskyde lønnen. De kan påvirke, hvad LG dækker.
Sådan gør du
Saml ansættelseskontrakt, lønsedler og optegnelser over arbejdstimer.
Send et skriftligt påkrav til arbejdsgiveren med en kort frist (fagforeninger anbefaler ofte nogle få dage).
Kontakt din fagforening eller a-kasse, før du siger op eller accepterer udsættelse.
Er arbejdsgiveren konkurs eller ophørt, anmelder du dit krav til LG via borger.dk.
LG (Lønmodtagernes Garantifond) kan højst udbetale 160.000 kr., uden feriepenge, SH-betaling og lignende saldi. Som udgangspunkt kan du få dækket løn 6 måneder tilbage fra den dag, konkursbegæringen blev indgivet. Det præcise beløb afhænger af, hvordan du var ansat.
Læs hele svaret
Frist: Anmeld senest 4 måneder efter konkurserklæringen (6 måneder, hvis arbejdsgiver er ophørt og insolvent). Overskrides fristen, kan det påvirke, om og hvor meget du får.
Godt at vide
LG kan dække løn, løn i opsigelsesperioden, pension, feriepenge, tillæg som bonus, provision og overarbejde, fratrædelsesgodtgørelse og andre godtgørelser, renter og ATP-bidrag.
LG dækker ikke ting som kørselsgodtgørelse, diæter, udgifter som din arbejdsgiver skulle have refunderet, eller godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.
Du skal have været ansat til arbejde, du selv har udført. Ejere og deres ægtefæller eller samlevere er udelukket, og som udgangspunkt også direktører og selvstændige.
De fleste anmeldelser får en afgørelse inden for 35 hverdage. Pengene kommer på din NemKonto 3-5 hverdage senere, og feriepenge går til din FerieKonto.
Er du uenig i afgørelsen, kan du sende bemærkninger og yderligere dokumentation til LG. Er du stadig uenig, kan du indbringe sagen for retten i Hillerød, da LG ikke har et klagenævn.
Sådan gør du
Find din kontrakt, opsigelsen eller fritstillingen, lønsedler for de seneste 6 måneder og eventuelle timesedler.
Anmeld via 'Anmeld til LG' på borger.dk med MitID, eller lad din fagforening anmelde for dig.
Læs LG's afgørelse grundigt, når den kommer.
Er du uenig, så send LG dine bemærkninger og yderligere dokumenter.
Er din arbejdsgiver erklæret konkurs, skal du anmelde til LG senest 4 måneder efter. Er arbejdsgiver ophørt og insolvent, er fristen 6 måneder. Ved arbejdsgivers død er der to frister. Ved rekonstruktion er der ingen fast frist, men kravet skal være behandlet, før rekonstruktionen slutter.
Læs hele svaret
Frist: Konkurs: 4 måneder. Ophørt og insolvent: 6 måneder. Dødsfald: 4 måneder til LG og 8 uger til dødsboets advokat. Anmeld så tidligt som muligt.
Godt at vide
Konkurs: anmeld senest 4 måneder efter, at din arbejdsgiver er erklæret konkurs.
Ophørt og insolvent: anmeld senest 6 måneder efter, at arbejdsgiver er ophørt og insolvent.
Dødsfald: anmeld til LG senest 4 måneder efter, at skifteretten har afgjort, om boet er insolvent, og anmeld kravet til dødsboets advokat senest 8 uger efter, at proklamaet er bekendtgjort i Statstidende.
Rekonstruktion: der er ingen fast frist, hvis du blev opsagt og fritstillet før eller under rekonstruktionen, men LG skal have behandlet din anmeldelse, før rekonstruktionsperioden udløber.
Overskrides en frist, kan det påvirke, om du får penge fra LG, og hvor meget.
Sådan gør du
Tjek Statstidende.dk for at se, om og hvornår din arbejdsgiver er erklæret konkurs.
Notér den frist, der gælder i din situation, og sæt den i kalenderen.
Anmeld så tidligt som muligt med kontrakt og lønsedler, også selv om du endnu ikke har alle dokumenter.
Er du medlem af en fagforening, så spørg, om den anmelder for dig.
Ikke endnu. LG betaler kun efter en konkurs eller rekonstruktion, eller hvis arbejdsgiver er ophørt og erklæret insolvent. Send i mellemtiden et skriftligt påkrav, bliv ved med at rykke, og gå til domstolene, hvis du stadig ikke har fået løn efter 2-3 måneder. Du kan også anmode skifteretten om at erklære arbejdsgiver konkurs.
Læs hele svaret
Frist: Er det manglende beløb mere end et halvt år gammelt, skal du kunne vise, at du aktivt har forsøgt at inddrive det. Handl fra første udeblevne udbetaling.
Godt at vide
LG kan udbetale, hvis arbejdsgiver er konkurs, ophørt og insolvent, afdød og insolvent eller under rekonstruktion. Tvangsopløsning alene er ikke nok.
Er det manglende beløb mere end et halvt år gammelt, regnet fra fristdagen, skal du kunne vise, at du aktivt har forsøgt at inddrive det.
Skriv til din arbejdsgiver, så snart lønnen mangler, rykk med korte mellemrum, og gem al dokumentation til brug for LG.
Har arbejdsgiver stadig ikke betalt efter 2-3 måneder, skal du straks gå videre til domstolene. Din fagforening, en advokat eller gratis retshjælp i din kommune kan hjælpe.
Du kan selv indgive konkursbegæringen i skifteretten. Retsafgiften starter ved 750 kr. og kan være højere afhængigt af virksomhedstypen.
Sådan gør du
Send et skriftligt påkrav om den manglende løn, så snart du opdager det.
Send rykkere med korte mellemrum, og gem kopier af alt.
Kontakt din fagforening, en advokat eller den gratis retshjælp i din kommune.
Er lønnen stadig ikke betalt efter 2-3 måneder, så gå til domstolene, eller bed skifteretten erklære arbejdsgiver konkurs, så LG kan træde til.
Ja, LG kan betale din løn i opsigelsesperioden, men for at få mere end minimalerstatningen skal du søge arbejde hele perioden: mindst 3-4 job om måneden. En funktionær får minimalerstatning på op til 3 måneders løn, uanset om du får nyt arbejde, udbetalt med den første betaling.
Læs hele svaret
Bemærk: Udbetaling sker som udgangspunkt først, når hele opsigelsesperioden er gået, og din dokumentation er sendt. Derefter kan der gå op til 30 hverdage.
Godt at vide
En funktionærs opsigelsesvarsel afhænger af anciennitet: 1 måned op til 6 måneder, derefter 3 måneder, 4 måneder efter 3 år, 5 måneder efter 6 år og 6 måneder efter 9 år, alle til en måneds udgang.
Minimalerstatningen dækker op til 3 måneders løn og udbetales, uanset om du finder nyt arbejde.
Er dit varsel over 3 måneder, beregner LG slutbeløbet, når opsigelsen er udløbet, ved at sammenligne din faktiske indtægt med det, du ellers ville have tjent. Har du tjent mindre, betaler LG forskellen.
Du behøver ikke søge arbejde i en periode, hvor du holder ferie efter at være blevet fritstillet.
Lønmodtagere med aftalte funktionærlignende vilkår behandles på samme måde.
Sådan gør du
Begynd at søge job med det samme, og før en oversigt over de job, du søger.
Gem dokumentation for dine ansøgninger, din indtægt og eventuel ferie.
Anmeld til LG via borger.dk så hurtigt som muligt.
Når LG beder om det efter opsigelsesperiodens udløb, så send listen over job, din indtægt og din ferie.
Ja. LG kan udbetale dine feriepenge, og pengene går til din FerieKonto. Feriepenge er 12,5 % af din bruttoløn og tæller ikke med i LG's loft på 160.000 kr. Anmeld hurtigst muligt, når du hører om konkursen, for kun feriepenge, der ikke er forældet, kan udbetales.
Læs hele svaret
Frist: Feriepenge udbetales kun, hvis du har overholdt LG's anmeldelsesfrist, og feriepengene ikke er forældet. Anmeld, så snart du hører om konkursen.
Godt at vide
LG betaler feriepenge efter ferieloven og betaler ikke et særskilt ferietillæg, fordi tillægget allerede er med.
Siden 1. september 2020 optjener du ferie fra 1. september til 31. august, og feriepengene beregnes af din bruttoløn for samme periode.
Var din arbejdsgiver medlem af en arbejdsgiverforening med en feriegarantiordning, er det ordningen, der betaler.
Feriepenge står som regel på din FerieKonto 3-5 hverdage efter, at LG har behandlet din anmeldelse. Har du et opsigelsesvarsel, kan der gå op til 10 hverdage efter, at det er udløbet.
Hvis nyt arbejde forhindrer dig i at holde noget af ferien i opsigelsesperioden, kan du ansøge om ferietabserstatning ved at skrive til LG, når opsigelsesperioden er slut.
Sådan gør du
Anmeld til LG via borger.dk, så snart du hører om konkursen.
Find dine lønsedler og oplysninger om den ferie, du har holdt.
Tjek din feriesaldo i 'Se og bestil feriepenge' på borger.dk.
Starter du i nyt job i opsigelsesperioden, så spørg LG om ferietabserstatning.
Du optjener 2,08 feriedage om måneden, i alt 25 dage (fem uger) om året. Får du feriepenge, udgør de 12,5 % af din løn før arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Har du ferie med løn, beholder du din normale løn på ferie og får et ferietillæg på 1 %.
Læs hele svaret
Frist: For at overføre ferie, når du får feriepenge, skal den skriftlige aftale indgås før 31. december.
Godt at vide
Du optjener ferie fra 1. september til 31. august og kan holde den fra 1. september til 31. december i det følgende år.
Hovedferie er tre sammenhængende uger mellem 1. maj og 30. september. Arbejdsgiver skal give mindst 3 måneders varsel for hovedferie og 1 måneds varsel for anden ferie.
Deltidsansatte og ansatte med få arbejdsdage optjener ferie i samme takt.
Du kan kun overføre op til 1 uge ud over 4 uger, hvis du og arbejdsgiver er enige. Med feriepenge skal aftalen være skriftlig og indgås før 31. december.
Kan I ikke blive enige om datoerne, bestemmer arbejdsgiver. En overenskomst kan have andre regler, så tjek den eller spørg din fagforening.
Sådan gør du
Tjek din lønseddel for at se, om du har ferie med løn eller feriepenge.
Log ind på 'Se og bestil feriepenge' på borger.dk for at se din saldo.
Aftal feriedatoer i god tid, helst skriftligt.
Tjek din overenskomst, eller spørg din fagforening, hvis arbejdsgivers regler ser anderledes ud.
Dine uafholdte feriepenge går ikke tabt, når du skifter job. Log ind på 'Se og bestil feriepenge' på borger.dk for at se og bestille dem, som regel fra omkring den 5. eller 20. i måneden efter, at din sidste lønperiode sluttede. Derefter holder du ferie uden løn i dit nye job.
Læs hele svaret
Bemærk: Hvis du modtager dagpenge eller ledighedsydelse i ferieperioden, kan det påvirke, om du kan få dine feriepenge udbetalt.
Godt at vide
Uafholdt ferie kan holdes i det nye job. Du bestiller feriepengene hos din tidligere arbejdsgiver og siger til din nye arbejdsgiver, at du holder ferie uden løn.
Sluttede din lønperiode senest den 15., kan feriepengene normalt ses omkring den 5. i næste måned. Sluttede den efter den 15., omkring den 20. Kan du ikke se dem, så kontakt din tidligere arbejdsgiver.
Ved ferie med løn skal arbejdsgiver udbetale overført ferie, når du stopper. Bliver den ikke udbetalt automatisk, kan den være flyttet til FerieKonto.
Udbetaling uden at holde ferie er kun mulig, hvis du forlod jobbet i den ferieperiode, hvor feriepengene blev optjent, så tjek de aktuelle regler på borger.dk.
Får du dagpenge eller en anden offentlig ydelse, skal du give din a-kasse eller kommune besked om den ferie, du holder.
Sådan gør du
Find slutdatoen for din sidste lønperiode på din sidste lønseddel.
Log ind med MitID på 'Se og bestil feriepenge' på borger.dk.
Bestil feriepengene til den ferie, du vil holde i dit nye job.
Mangler de, så kontakt din tidligere arbejdsgiver.
Det afhænger af, hvad der er aftalt i din kontrakt eller overenskomst. Dit ansættelsesbevis skal angive din normale arbejdstid og reglerne om overarbejde. Arbejdstidsloven sætter et loft på gennemsnitligt 48 timer om ugen inklusive overarbejde over en periode på 4 måneder.
Læs hele svaret
Bemærk: Et krav på ubetalt overarbejde er omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år, så tag det op i god tid. Se spørgsmålet om, hvor længe du kan kræve skyldig løn.
Godt at vide
Dit ansættelsesbevis skal omfatte løn, lønudbetalingstidspunkter, normal arbejdstid og reglerne om overarbejde, så start med at læse det.
Efter arbejdstidslovens § 4 må den gennemsnitlige arbejdstid over 4 måneder ikke overstige 48 timer om ugen inklusive overarbejde. Ferie og sygdom tæller ikke imod dig i beregningen.
Arbejdstid er den tid, hvor du er på arbejde og står til arbejdsgivers rådighed, medmindre en overenskomst fastsætter noget andet.
Ansatte med selvstændig beslutningskompetence eller ledelsesfunktioner kan være undtaget, hvis ansættelseskontrakten siger, at reglerne ikke gælder.
Er din arbejdsgiver konkurs, kan LG dække ubetalte overarbejdstillæg som en del af dit krav.
Sådan gør du
Tjek dit ansættelsesbevis og en eventuel overenskomst for reglerne om overarbejde.
Før din egen oversigt over datoer, timer og hvem der bad dig arbejde ekstra.
Bed skriftligt arbejdsgiver om betaling eller afspadsering med en opgørelse af timerne.
Kontakt din fagforening, hvis arbejdsgiver afviser.
Som hovedregel er et krav forældet efter 3 år, regnet fra det tidligste tidspunkt, hvor du kunne kræve betaling, medmindre andre regler fastsætter noget andet. Fristen kan afbrydes, fx ved retssag eller hvis arbejdsgiver anerkender gælden. LG har meget kortere frister, fx 4 måneder efter en konkurs.
Læs hele svaret
Frist: Den almindelige frist er 3 år, men andre regler kan fastsætte en anden frist. Rejs kravet så tidligt som muligt, og vent ikke på, at fristen udløber.
Godt at vide
Den almindelige forældelsesfrist er 3 år (forældelseslovens § 3, stk. 1), medmindre andre bestemmelser siger noget andet.
Fristen løber fra det tidligste tidspunkt, hvor du kunne kræve kravet betalt (§ 2, stk. 1).
Fristen kan afbrydes, fx ved at skyldneren anerkender kravet, ved retssag, ved anmeldelse i en konkurs eller ved fogedforretning, hvorefter en ny frist begynder.
Går din arbejdsgiver konkurs, gælder LG's frister i stedet, og løn, der er mere end et halvt år gammel, kræver dokumentation for, at du har forsøgt at inddrive den.
En overenskomst eller en særlig regel kan fastsætte en anden frist, så spørg din fagforening, hvis du er omfattet af en.
Sådan gør du
Saml din kontrakt, dine lønsedler og optegnelser over de timer, du har arbejdet.
Send nu et skriftligt påkrav til arbejdsgiver, og gem en kopi.
Spørg din fagforening eller en advokat om at anlægge sag, som afbryder forældelsen.
Er arbejdsgiver konkurs, så tjek LG's frister med det samme.
Læs, hvad der er ændret, før du skriver under. Du har ret til skriftlige vilkår (et ansættelsesbevis): de væsentligste senest 7 dage efter start og resten inden for en måned. Arbejdsgiver kan ikke bare omskrive centrale vilkår som løn uden din accept.
Læs hele svaret
Frist: Væsentlige vilkår inden for 7 dage efter start, alle vilkår inden for en måned.
Godt at vide
Siden 1. juli 2023 skal lønmodtagere, der i gennemsnit arbejder mere end 3 timer om ugen (over fire uger), have de skriftlige vilkår.
Ændres dine vilkår senere, skal du have skriftlig besked senest den dag, ændringen træder i kraft.
Afviser du en dårligere kontrakt, kan arbejdsgiver svare med en opsigelse. Søg derfor rådgivning, før du afviser eller skriver under.
Mangler du ansættelsesbevis, eller er det mangelfuldt, kan du som privatansat have krav på godtgørelse.
Sådan gør du
Sammenlign den nye kontrakt med den gamle punkt for punkt: løn, arbejdstid, arbejdssted, opgaver, opsigelsesvarsel og konkurrenceklausuler.
Bed skriftligt arbejdsgiver om at forklare, hvad der ændres, og hvorfor.
Tag dig tid, og bed din fagforening gennemgå kontrakten.
Din arbejdsgiver skal give dig skriftlige oplysninger om de væsentlige vilkår: navne og adresser, arbejdssted og jobbeskrivelse, startdato, prøvetid, ferie og opsigelsesvarsler, løn og lønudbetaling, normal arbejdstid og regler om overarbejde samt en eventuel overenskomst. De fleste punkter skal gives inden for 7 kalenderdage efter start, resten inden for en måned.
Læs hele svaret
Bemærk: Beviset omfatter kun væsentlige vilkår, men det er minimum, du kan kræve skriftligt. Tjek hvert punkt mod det, der blev aftalt ved ansættelsen.
Godt at vide
Oplysningerne kan gives på papir eller elektronisk, så længe du kan gemme og udskrive dem, og arbejdsgiver kan dokumentere, at de er sendt.
Nogle punkter kan gives ved henvisning til love eller aftaler, fx en overenskomst, i stedet for at blive skrevet fuldt ud.
Ved tidsbegrænsede job skal beviset også oplyse den forventede varighed, og det skal indeholde regler for uforudsigelige arbejdsmønstre og eventuel uddannelse.
Ændres et vilkår, skal du have skriftlig besked hurtigst muligt og senest den dag, ændringen træder i kraft, medmindre ændringen følger af en henvist lov eller aftale.
Reglerne kan ikke fraviges til din ulempe, men overenskomster kan erstatte dele af loven.
Sådan gør du
Sammenlign dit ansættelsesbevis med listen ovenfor.
Bed skriftligt arbejdsgiver om at give dig de manglende oplysninger.
Gem en kopi af beviset og af hver skriftlig ændring.
Svarer arbejdsgiver ikke, kan du klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Arbejder du i gennemsnit mere end 3 timer om ugen over fire uger, har du ret til skriftlige oplysninger om dine væsentlige vilkår. Overholder arbejdsgiver ikke det, kan du klage til Ankestyrelsen, som afgør, om oplysningspligten er opfyldt. Kun domstolene kan tilkende godtgørelse.
Læs hele svaret
Bemærk: Ankestyrelsen afgør, om oplysningspligten er opfyldt, men kan ikke tilkende godtgørelse. Det kan kun domstolene, så tal med din fagforening eller en advokat, hvis du vil kræve det.
Godt at vide
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan afgøre klager over beviset indhold, fristen for at udlevere det, oplysningspligten over for udstationerede, pligten til at underrette om ændringer og pligten til at udlevere eller supplere bevis for lønmodtagere ansat før 1. juli 2023.
For at behandle din sag har Ankestyrelsen brug for din ansættelsesperiode, dit antal arbejdstimer og arbejdsgiverens identitet. Herefter beder styrelsen arbejdsgiver om oplysninger.
Ankestyrelsen kan ikke tilkende godtgørelse. Domstolene kan tilkende godtgørelse, hvis arbejdsgiver har tilsidesat sin pligt.
Timer, du arbejder for arbejdsgivere i samme virksomhed, koncern eller enhed, lægges sammen, når grænsen på 3 timer vurderes.
Sådan gør du
Bed skriftligt arbejdsgiver om dit ansættelsesbevis, og oplys din startdato.
Før optegnelser over dine arbejdstimer, og gem beskeder om dine vilkår.
Svarer arbejdsgiver ikke, kan du sende en klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Vil du have godtgørelse, så spørg din fagforening eller en advokat om et retskrav.
En konkurrenceklausul er kun gyldig, hvis du har en helt særlig betroet stilling, har fået skriftlig begrundelse, har været ansat mindst 6 måneder uden afbrydelse, får kompensation, og klausulen højst varer 12 måneder efter fratræden. En klausul, der går videre end nødvendigt, er ikke bindende.
Læs hele svaret
Bemærk: Arbejdsgiver kan frigøre dig fra en konkurrenceklausul med 1 måneds varsel til en måneds udgang. Spørg, om arbejdsgiver agter at opretholde klausulen.
Godt at vide
Lov om ansættelsesklausuler trådte i kraft den 1. januar 2016 og gælder for aftaler indgået fra den dato. Ældre aftaler følger de gamle regler.
Klausulen er kun gyldig, hvis alle fem betingelser er opfyldt: en helt særlig betroet stilling (eller en medarbejderopfindelse), skriftlig underretning om, hvorfor den er nødvendig, 6 måneders uafbrudt ansættelse, kompensation og højst 12 måneder efter fratræden.
En konkurrenceklausul er ikke bindende, hvis den går videre, end hvad der er nødvendigt for at beskytte arbejdsgivers interesser, eller hvis den uforholdsmæssigt begrænser din mulighed for at tjene til livets ophold.
Opsiger arbejdsgiver dig uden rimelig grund, eller giver arbejdsgivers egen misligholdelse dig gyldig grund til at gå, er klausulen ugyldig, og du har krav på engangskompensationen.
Jobklausuler, der begrænser dine muligheder for at blive ansat andre steder, kan ikke gyldigt aftales, bortset fra en snæver undtagelse under forhandlinger om virksomhedsoverdragelse.
Sådan gør du
Find klausulen i din kontrakt, og tjek, om du skrev under før eller efter 1. januar 2016.
Sammenhold den med de fem betingelser.
Spørg skriftligt arbejdsgiver, om den vil håndhæve klausulen, og hvilken kompensation den vil betale.
Få rådgivning hos din fagforening eller en advokat, før du starter i et konkurrerende job.
Ja, en gyldig konkurrence- eller kundeklausul kræver kompensation. For en klausul på op til 6 måneder er den mindst 40 % af din månedsløn, og for op til 12 måneder mindst 60 %. Får du andet passende arbejde, kan de senere måneder nedsættes, men de to første måneder udbetales som et engangsbeløb ved fratræden.
Læs hele svaret
Bemærk: Din kompensation kan bortfalde, hvis du ikke aktivt søger andet passende arbejde. Det første engangsbeløb påvirkes ikke.
Godt at vide
For en kombineret konkurrence- og kundeklausul, som højst kan vare 6 måneder, er kompensationen mindst 60 % af månedslønnen.
Har du andet passende arbejde, falder minimum til 16 % for måned 3-6 ved en klausul på op til 6 måneder og til 24 % for måned 3-12 ved en klausul på op til 12 måneder.
De to første måneder udbetales som et engangsbeløb ved fratræden, mindst 40 % eller 60 % afhængigt af klausulens længde, og pligten til at begrænse sit tab gælder ikke for dette engangsbeløb.
Kompensationen bortfalder, hvis du ikke aktivt søger andet passende arbejde.
En kundeklausul kan kun omfatte kunder, du har haft kontakt med i de seneste 12 måneder før opsigelsen, og arbejdsgiver skal give dig en kundeliste, når du siger op eller bliver opsagt.
Sådan gør du
Læs klausulen for at se, hvor længe den løber, og hvad den omfatter.
Beregn din minimumskompensation ud fra din månedsløn.
Bed skriftligt arbejdsgiver om det engangsbeløb, der skal udbetales ved fratræden.
Gem dokumentation for, at du aktivt søger andet passende arbejde.
Som udgangspunkt nej. En arbejdsgiver må ikke hindre dig i at tage et andet job eller behandle dig ringere for det, så længe du kan passe din arbejdstid. Der er undtagelser, hvis bijobbet er uforeneligt med dit hovedjob, fx af hensyn til sundhed og sikkerhed, forretningshemmeligheder, integritet i den offentlige forvaltning eller interessekonflikter.
Læs hele svaret
Bemærk: Undtagelserne er konkrete og snævre. Generel modvilje mod bijob er ikke nok, men en reel interessekonflikt eller risiko for forretningshemmeligheder kan være.
Godt at vide
Reglen står i ansættelsesbevisloven, som gælder for lønmodtagere, der i gennemsnit arbejder mere end 3 timer om ugen.
Arbejdsgiver kan kun gøre indsigelse, hvis bijobbet reelt er uforeneligt, fx på grund af sundhed og sikkerhed, forretningshemmeligheder, integritet i den offentlige forvaltning eller en interessekonflikt.
Arbejdsgiver må ikke behandle dig ringere, fordi du har et bijob, fx ved at afskedige dig eller give dig dårligere vilkår af den grund.
Et kontraktvilkår kan ikke fratage dig denne ret til din ulempe, men overenskomster kan erstatte dele af loven.
Sådan gør du
Tjek din kontrakt og dit ansættelsesbevis for regler om bijob.
Sørg for, at bijobbet ikke kolliderer med din arbejdstid i hovedjobbet.
Gør arbejdsgiver indsigelse, så bed om begrundelsen skriftligt.
Kontakt din fagforening, hvis du bliver bedt om at opgive bijobbet.
Ja. Skal din arbejdsgiver tilbyde dig uddannelse til jobbet, skal uddannelsen være gratis for dig, tælle som arbejdstid og så vidt muligt ligge i din normale arbejdstid. Dit ansættelsesbevis bør også oplyse om den uddannelse, arbejdsgiver giver.
Læs hele svaret
Bemærk: Reglen gælder uddannelse, som arbejdsgiver er forpligtet til at tilbyde. Om et bestemt kursus er omfattet, kan din fagforening eller en advokat vurdere.
Godt at vide
Reglen omfatter uddannelse, som arbejdsgiver er forpligtet til at tilbyde dig til jobbet.
Uddannelsen skal være gratis for dig, tælle som arbejdstid og så vidt muligt ligge i din normale arbejdstid.
Oplysninger om uddannelse hører hjemme i dine skriftlige vilkår, og ændres vilkårene, skal du have skriftlig besked senest den dag, ændringen træder i kraft.
Overenskomster kan erstatte dele af loven, så tjek din.
Sådan gør du
Tjek, hvad dit ansættelsesbevis siger om uddannelse.
Spørg skriftligt arbejdsgiver, hvem der betaler for et kursus, og om det tæller som arbejdstid.
Gem kvitteringer og en oversigt over de timer, du bruger på uddannelse.
Kontakt din fagforening, hvis arbejdsgiver nægter at betale eller at tælle tiden med.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over 4 måneder må ikke overstige 48 timer inklusive overarbejde. Du har ret til mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver 24 timer, som i særlige tilfælde kan nedsættes til 8 timer. Arbejder du mere end 6 timer om dagen, har du ret til en pause.
Læs hele svaret
Bemærk: Der er undtagelser for personer med fri arbejdstid og under nogle overenskomster. Tjek din kontrakt, før du antager, at grænserne gælder.
Godt at vide
Grænsen på 48 timer i arbejdstidslovens § 4 er et gennemsnit over en periode på 4 måneder, og den omfatter overarbejde.
Lønmodtagere, der arbejder mere end 6 timer om dagen, har ret til en pause, der er lang nok til at tjene sit formål.
Ansatte med selvstændig beslutningskompetence eller ledelsesfunktioner kan være undtaget, hvis deres kontrakt siger det.
Hvor en overenskomst sikrer mindst minimumsrettighederne, kan den erstatte dele af loven.
Natarbejderes normale arbejdstid må i gennemsnit ikke overstige 8 timer pr. 24 timer over en periode på 4 måneder.
Sådan gør du
Tjek dit ansættelsesbevis for din normale arbejdstid og reglerne om overarbejde.
Før en oversigt over dine timer og hvileperioder.
Tag det op med din arbejdsgiver eller tillidsrepræsentant, hvis grænserne overskrides.
Spørg din fagforening, hvis du er i tvivl om, om en undtagelse gælder for dig.
Ja, hvis din planlagte eller faktiske arbejdstid i gennemsnit er mere end 3 timer om ugen over fire uger. Lønmodtagere uden garanteret betalt arbejde er også omfattet, og timer for samme virksomhed, koncern eller enhed lægges sammen. Dine skriftlige vilkår skal indeholde regler for uforudsigelige arbejdsmønstre.
Læs hele svaret
Bemærk: Grænsen på 3 timer er et gennemsnit over fire uger, så nogle travle uger kan bringe dig over grænsen. Før en oversigt over dine timer.
Godt at vide
Grænsen er et gennemsnit på mere end 3 timer om ugen over en referenceperiode på fire uger, opgjort ud fra planlagte eller faktiske timer.
Timer, du arbejder for arbejdsgivere i samme virksomhed, koncern eller enhed, lægges sammen.
De skriftlige vilkår skal omfatte arbejdssted, løn, lønudbetaling og normal arbejdstid og desuden reglerne for uforudsigelige arbejdsmønstre.
De fleste punkter skal gives inden for 7 kalenderdage efter start, og de øvrige inden for en måned.
For funktionærstatus gælder en anden grænse: du skal i gennemsnit arbejde mere end 8 timer om ugen, for at funktionærloven gælder.
Sådan gør du
Notér dine faktiske timer over fire uger.
Bed skriftligt arbejdsgiver om dit ansættelsesbevis.
Gem vagtplaner, beskeder og lønsedler, der viser, hvornår du blev kaldt ind.
Får du ikke noget, kan du klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Skal du arbejde i udlandet i mere end 4 sammenhængende uger, skal din arbejdsgiver give dig de skriftlige oplysninger, før du rejser. De skal også oplyse bestemmelsesland, opholdets varighed, den valuta, du får løn i, ydelser i penge eller naturalier, udgifter til hjemrejse og eventuelle krævede attester.
Læs hele svaret
Frist: De skriftlige oplysninger skal gives, før du rejser, hvis opholdet i udlandet varer mere end 4 sammenhængende uger.
Godt at vide
De ekstra oplysninger kræves, når arbejdet i udlandet varer mere end 4 sammenhængende uger.
De skal udleveres, før du rejser, ikke først efter ankomsten.
Senere ændringer i disse vilkår skal meddeles skriftligt hurtigst muligt og senest den dag, ændringen træder i kraft.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan afgøre klager over oplysningspligten over for udstationerede, men kun domstolene kan tilkende godtgørelse.
Sådan gør du
Bed arbejdsgiver om de skriftlige oplysninger i god tid før afrejsen.
Tjek, at de dækker land, varighed, lønvaluta, ydelser, hjemrejse og attester.
Gem en kopi og alle skriftlige ændringer.
Giver arbejdsgiver dem ikke, kan du klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Funktionærer får som udgangspunkt fuld løn. Andre får som regel sygedagpenge fra arbejdsgiver i de første 30 dage og derefter fra kommunen, og mange overenskomster giver fuld løn under sygdom.
Læs hele svaret
Bemærk: Arbejdsgiver betaler de første 30 kalenderdage. Derefter håndteres sygedagpenge sammen med kommunen.
Godt at vide
Meld dig syg til arbejdsgiver hurtigst muligt efter reglerne i din kontrakt eller på arbejdspladsen.
For funktionærer kan arbejdsgiver bede om en lægeerklæring om sygdommens forventede varighed, når fraværet har varet mere end 14 dage.
Efter 120-dages-reglen kan en funktionær, der har fået løn under sygdom i 120 dage inden for 12 måneder, opsiges med en måneds varsel.
Tag ikke et bijob, mens du er sygemeldt.
Sådan gør du
Giv din arbejdsgiver besked om sygdom efter arbejdspladsens regler.
Tjek din kontrakt eller overenskomst for, om du får fuld løn.
Varer sygdommen ved, kan du forvente kontakt fra kommunen om sygedagpenge og opfølgning.
Spørg din fagforening, hvis du er i tvivl om, at løn- eller afskedigelsesreglerne er fulgt.
Meld dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest 2 timer efter, at din arbejdstid begynder, medmindre din arbejdsplads har fastsat en anden frist. Melder du dig for sent, har du ikke ret til sygedagpenge, før du melder dig, medmindre forsinkelsen er begrundet, fx ved indlæggelse.
Læs hele svaret
Frist: Meld dig syg senest 2 timer efter, at din arbejdstid begynder, medmindre din arbejdsplads har en anden frist. Returnér kommunens skema inden for 8 dage.
Godt at vide
Din arbejdsgiver skal give kommunen besked senest 5 uger efter din første sygedag, og kommunen sender dig derefter et oplysningsskema om, hvor længe du forventer at være syg.
Du skal udfylde skemaet senest 8 dage efter, at det er sendt, medmindre du har aftalt andet med kommunen.
Du kan miste retten til sygedagpenge, hvis du ikke melder dig syg eller ikke dokumenterer din sygdom.
Sygedagpenge kan som udgangspunkt udbetales fra første fraværsdag og ophører, når du er rask igen, også selvom du ikke selv melder det.
Sådan gør du
Kontakt din arbejdsgiver på den måde, din arbejdsplads kræver, senest 2 timer efter din normale mødetid.
Hvis noget forhindrer dig, fx en indlæggelse, så meld dig, så snart du kan, og gem dokumentation for, hvorfor du var forsinket.
Udfyld kommunens skema inden for 8 dage, og send det tilbage.
I 2026 er maksimum for sygedagpenge 5.085 kr. om ugen eller 137,43 kr. i timen. Du skal være uarbejdsdygtig på grund af din egen sygdom og opfylde et beskæftigelseskrav, fx mindst 240 timers arbejde i de seks afsluttede kalendermåneder før din første sygedag.
Læs hele svaret
Frist: Har du meldt dig syg, men ikke fået brev fra kommunen, har du 3 uger til at søge. Kontakt kommunen, hvis du ikke har fået brev inden for 10 dage efter, at din løn er stoppet.
Godt at vide
Det almindelige beskæftigelseskrav er 240 timer i de 6 afsluttede kalendermåneder før første sygedag, med mindst 40 timer i mindst 5 af dem. Andre veje er, at du ville have haft ret til dagpenge, er lønnet elev eller er ansat i fleksjob.
Får du ikke fuld løn under sygdom, betaler din arbejdsgiver sygedagpenge de første 30 kalenderdage, hvis du har været uafbrudt ansat der de seneste 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer i perioden. Derefter betaler kommunen.
Hvis din arbejdsgiver fortsætter med at udbetale din løn, kan arbejdsgiveren få refusion fra kommunen.
Vurderer en læge, at du kun kan arbejde en del af tiden, kan du få nedsatte sygedagpenge, men du skal være fraværende mindst 4 timer om ugen. Sygedagpenge udbetales bagud.
Sådan gør du
Tjek, at du opfylder et af beskæftigelseskravene, fx ved at lægge dine timer sammen for de seneste seks afsluttede måneder.
Når din arbejdsgiver holder op med at betale, så vent på kommunens brev, udfyld det og send det tilbage.
Får du intet brev, så kontakt kommunen og ansøg via Mit Sygefravær.
Er du uenig i, hvad din arbejdsgiver har oplyst til kommunen, så giv kommunen besked via Mit Sygefravær.
Sygedagpenge kan som udgangspunkt udbetales i op til 22 uger inden for en periode på 9 måneder. Før de udløber, vurderer kommunen din sag og kan forlænge dem i bestemte situationer. Kan de ikke forlænges, og du stadig er uarbejdsdygtig, kommer du i jobafklaringsforløb i op til to år ad gangen.
Læs hele svaret
Bemærk: De 22 uger opgøres inden for en periode på 9 måneder, så tidligere sygdom kan tælle med. Spørg din kommune, hvor mange uger du har tilbage.
Godt at vide
Kommunen kan forlænge sygedagpengene, fx når der er afklarende indsatser eller virksomhedsprøvning i gang, når du er i eller venter på lægebehandling, når en læge har vurderet, at du har en alvorlig eller livstruende sygdom, eller når en arbejdsskadesag eller en ansøgning om førtidspension verserer.
Et jobafklaringsforløb er en individuelt tilrettelagt indsats, der skal få dig tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse, fx vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, job med løntilskud eller en mentor.
Forløbet skal være så kort som muligt og varer højst to år ad gangen, og du kan få et nyt, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig.
Undervejs får du ressourceforløbsydelse, som ifølge borger.dk udbetales på kontanthjælpsniveau uanset din formue og din ægtefælles eller samlevers indkomst.
Sådan gør du
Hold kontakt med kommunen, og deltag i dens opfølgningssamtaler, for afviser du opfølgning uden god grund, kan du miste dine sygedagpenge.
Spørg kommunen, før de 22 uger udløber, om din sag opfylder et af grundlagene for forlængelse.
Er du uenig i en afgørelse, så klag til kommunen inden for 4 uger.
Ja. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en sygefraværssamtale senest fire uger efter din første sygedag for at tale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage. Du skal deltage, i givet fald telefonisk, hvis sygdommen forhindrer dig i at møde op. Gør du ikke det, kan du miste retten til sygedagpenge, indtil samtalen er holdt.
Læs hele svaret
Frist: Arbejdsgiveren skal holde sygefraværssamtalen senest fire uger efter din første sygedag. Skal ordningen med tidlig opfølgning bruges, skal arbejdsgiveren anmode om den inden for de første fem uger.
Godt at vide
Samtalen kan handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage, herunder nedsat arbejdstid, ændrede opgaver eller en gradvis tilbagevenden.
Din arbejdsgiver kan bede dig udfylde en mulighedserklæring, hvor din egen læge vurderer, hvilket arbejde du kan klare.
Ifølge borger.dk bortfalder retten til sygedagpenge fra den dag, du udebliver fra samtalen, indtil den er holdt, hvis du ikke deltager.
Forventes fraværet at vare mere end 8 uger, kan du eller din arbejdsgiver anmode kommunen om tidlig opfølgning, og du kan bede om en fastholdelsesplan.
Sådan gør du
Svar på indkaldelsen, og aftal et tidspunkt. Sig det på forhånd, hvis du kun kan deltage telefonisk.
Overvej, hvad du kan klare, fx hvilke opgaver, hvor mange timer og hvilke tilpasninger der kunne hjælpe.
Ser fraværet ud til at vare mere end 8 uger, så bed om en fastholdelsesplan eller tidlig opfølgning.
En mulighedserklæring er en blanket, der hjælper dig og din arbejdsgiver med at afklare, hvilket arbejde du kan klare under sygdom. I udfylder side 1 sammen, og din egen læge udfylder side 2 med en lægelig vurdering. Din arbejdsgiver har ikke ret til din diagnose, kun til oplysninger om funktionsnedsættelser, der har betydning for jobbet.
Læs hele svaret
Bemærk: Din arbejdsgiver har ikke ret til at kende din diagnose, kun de funktionsnedsættelser, der har betydning for dit job.
Godt at vide
Din arbejdsgiver kan bede om den på ethvert tidspunkt under en sygemelding, også en kort, når I begge er i tvivl om, hvilket arbejde der er muligt.
På side 1 noterer du og din arbejdsgiver, hvilke funktioner du ikke kan udføre, hvilke jobfunktioner det påvirker, og eventuelle forslag til ændringer. På side 2 vurderer din læge, om du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, evt. med ændrede opgaver.
Ifølge STARs vejledning skal arbejdsgiveren betale for erklæringen, og prisen afhænger af sagens omfang.
Din arbejdsgiver kan kræve, at du deltager i sygefraværssamtalen, telefonisk hvis sygdom forhindrer dig i at møde op, og du kan miste retten til sygedagpenge, hvis du udebliver.
Sådan gør du
Mød din arbejdsgiver, og udfyld side 1 sammen.
Tag blanketten med til din egen læge, som udfylder side 2 og giver den tilbage til dig.
Aflever den udfyldte blanket til din arbejdsgiver inden for den frist, arbejdsgiveren fastsætter.
Ja, sygdom beskytter ikke i sig selv mod opsigelse, men der gælder regler. En funktionær kan kun opsiges efter 120-dages-reglen, hvis det er aftalt skriftligt, og kan kræve godtgørelse, hvis opsigelsen ikke er rimeligt begrundet. Andre lønmodtagere følger deres ansættelseskontrakt eller overenskomst.
Læs hele svaret
Bemærk: Om du er funktionær afgør, hvilke regler der gælder: Loven dækker dig, hvis du i gennemsnit arbejder mere end 8 timer om ugen og hører til en af de opregnede grupper.
Godt at vide
En funktionærs opsigelse skal være skriftlig, og du kan bede din arbejdsgiver oplyse årsagen skriftligt (funktionærlovens § 2, stk. 7).
Efter 120-dages-reglen (§ 5, stk. 2) skal det stå i din skriftlige kontrakt. Arbejdsgiveren skal have betalt løn under sygdom i 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder og kan så opsige med 1 måneds varsel til en måneds udgang, hvilket skal ske lige efter de 120 dage, mens du stadig er syg.
Har du været uafbrudt ansat i mindst et år, og er opsigelsen ikke rimeligt begrundet i dine eller virksomhedens forhold, kan du kræve godtgørelse (§ 2 b).
Har du et handicap, skal arbejdsgiveren, før du afskediges, have tilrettelagt eller mindst undersøgt, om dit arbejde kan tilpasses, og Ligebehandlingsnævnet kan tilkende godtgørelse, men ikke pålægge arbejdsgiveren at genansætte dig.
Er du ikke funktionær, fastsætter din kontrakt og en eventuel overenskomst reglerne om opsigelse og afskedigelse.
Sådan gør du
Bed om opsigelsen og begrundelsen skriftligt.
Tjek, om din kontrakt indeholder en 120-dages-klausul, og om du er funktionær.
Kontakt straks din fagforening eller a-kasse.
Mener du, at dit helbred eller handicap har spillet en rolle, kan du overveje at klage til Ligebehandlingsnævnet.
Efter loven må du have fri, når dit barns pludselige sygdom eller skade gør din tilstedeværelse tvingende nødvendig, men loven giver ikke ret til løn. Om barnets første sygedag er lønnet, afhænger af din kontrakt, lokale regler eller overenskomst. Uden en sådan ret kan arbejdsgiveren trække løn for dagene.
Læs hele svaret
Bemærk: Hvis intet giver dig ret til løn på barnets første sygedag, kan din arbejdsgiver trække løn for de dage, du er væk.
Godt at vide
Retten følger af loven om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager og omfatter også skader, der sker i skole eller dagpleje.
Loven definerer ikke akut opstået sygdom, men fraværet forventes at være kort og dække den første sygedag, indtil andre foranstaltninger kan træffes.
De fleste overenskomster har regler om barnets første sygedag. Typisk er betingelserne, at barnet er under 18 år og bor hos dig, at du er nødt til at blive hjemme, og at det passer med forholdene på arbejdspladsen, og nogle giver løn i 2 dage eller flere.
Har begge forældre ret til fravær, kan kun én af jer holde fri i samme sygdomsperiode, og der er ikke en separat første sygedag til hver forælder.
Sådan gør du
Giv din arbejdsgiver besked så tidligt som muligt, inden din arbejdstid begynder.
Tjek din ansættelseskontrakt, lokale regler eller overenskomst for, om dagen er lønnet.
Spørg din arbejdsgiver eller fagforening, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.
Klag til kommunen inden for 4 uger. Kommunen skal genvurdere sin afgørelse inden for 4 uger efter at have modtaget din klage. Fastholder kommunen afgørelsen, sendes sagen automatisk videre til Ankestyrelsen, som derefter behandler den. Du skal altså ikke selv sende en ny klage.
Læs hele svaret
Frist: Du skal klage til kommunen inden for 4 uger, og kommunen skal genvurdere sagen inden for 4 uger efter at have modtaget din klage.
Godt at vide
Er du uenig i de oplysninger, din arbejdsgiver har givet om din sygdom, kan du give kommunen besked via Mit Sygefravær.
Du kan miste retten til sygedagpenge, hvis du nægter at lade din sag sende til regionens kliniske funktion, bevidst forhaler din helbredelse, afviser kommunens opfølgning uden god grund eller ikke melder eller dokumenterer din sygdom.
Du kan afvise visse lægelige behandlinger, du ikke føler dig tryg ved, fx operation, antidepressiv medicin eller ECT, uden at miste dine sygedagpenge. Det gælder kun lægelig behandling, ikke fysioterapi eller samtaler hos en psykolog.
Sådan gør du
Læs afgørelsen grundigt, og notér, hvornår du modtog den.
Send din klage til kommunen, forklar, hvorfor du er uenig, og vedlæg eventuel lægelig dokumentation.
Afvent kommunens genvurdering, som skal komme inden for 4 uger.
Fastholder kommunen afgørelsen, sendes sagen til Ankestyrelsen, så sørg for, at dine kontaktoplysninger er ajour.
Bliver du syg, før din ferie begynder, kan du udskyde den. Bliver du syg under ferien, kan du have ret til erstatningsferie, men ikke for de første 5 sygedage, hvis du har været ansat hele ferieåret. Meld dig syg hurtigst muligt, og få en lægeerklæring, der dækker sygdommen fra første dag.
Læs hele svaret
Frist: Meld dig syg hurtigst muligt. Udskudt ferie og erstatningsferie kan afholdes fra 1. september til 31. december året efter.
Godt at vide
Er du syg, før ferien begynder, kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du holder den. Du kan udskyde den inden for ferieperioden, som løber fra 1. september til 31. december året efter.
Lægeerklæringen skal dække din sygdom fra første sygedag, og du betaler selv for den, også hvis du er i udlandet.
Har du været ansat hele ferieåret, kan de første 5 sygedage under ferien ikke erstattes. Ved kortere ansættelse nedsættes antallet i forhold til ansættelsens længde.
Bliver du rask under ferien, skal du straks give din arbejdsgiver besked og oplyse, om du vil fortsætte resten af ferien. Du har ikke ret til at afholde erstatningsferien med det samme, så aftal den med din arbejdsgiver, når du er tilbage.
Holder du din ferie, mens du er syg, får du ikke sygedagpenge for den.
Sådan gør du
Meld dig syg hurtigst muligt, og er arbejdspladsen lukket, så gem dokumentation for dit forsøg på at kontakte den, fx en e-mail.
Få en lægeerklæring, der dækker din sygdom fra første sygedag.
Giv straks din arbejdsgiver besked, når du bliver rask, og om du vil fortsætte din ferie.
Aftal tidspunktet for en eventuel erstatningsferie, når du er tilbage på arbejde.
Tal først med din tillidsrepræsentant eller fagforening. De kan forhandle for dig og føre sager i det arbejdsretlige system. Ved usikre eller krænkende arbejdsforhold kan du kontakte Arbejdstilsynet, og ved diskrimination Ligebehandlingsnævnet.
Læs hele svaret
Frist: Handl i god tid. Mange krav fra ansættelsesforhold har korte frister.
Godt at vide
Fagforeninger kan forhandle med arbejdsgiver og om nødvendigt føre uoverensstemmelser om overenskomster videre til faglig voldgift eller Arbejdsretten.
Er du ikke medlem af en fagforening, kan en advokat eller de almindelige domstole være vejen. En retshjælp kan give en første orientering.
Før skriftlige optegnelser: datoer, hvad der blev sagt, hvem der var til stede, og kopier af beskeder.
Krav er tidsbegrænsede, så vent ikke.
Sådan gør du
Skriv hændelserne ned, og gem beskeder og dokumenter.
Kontakt din tillidsrepræsentant eller fagforening.
Gælder det arbejdsmiljø, kan du kontakte Arbejdstilsynet. Gælder det forskelsbehandling, kan du kontakte Ligebehandlingsnævnet.
Har du ingen fagforening, så få gratis rådgivning hos en retshjælp.
Ifølge Arbejdstilsynet er krænkelser handlinger, du oplever som ubehagelige, nedværdigende, fjendtlige, truende eller sårende, og det er din oplevelse, ikke den andens hensigt, der afgør det. Arbejdsgiveren skal forebygge, at du bliver syg eller kommer til skade. Du kan gå til ledelsen, en arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant eller Arbejdstilsynets callcenter.
Læs hele svaret
Bemærk: Krænkelser, der knytter sig til fx etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, alder eller handicap, kan også være ulovlig forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven.
Godt at vide
Eksempler er at nedgøre andres arbejde, holde dem uden for fællesskabet, tilbageholde information og fysisk vold. Krænkelser kan være aktive eller passive, mundtlige, skriftlige eller fysiske.
Din arbejdsgiver bør tydeligt sige, at krænkelser er uacceptable, lave skriftlige retningslinjer, fordele opgaver og ansvar, tage henvendelser alvorligt og følge op med en upartisk undersøgelse, der også ser på arbejdspladsens bagvedliggende årsager.
Du kan gå til ledelsen, din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, kolleger og din fagforening. Arbejdstilsynets callcenter (70 12 12 88, mandag til torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14) vejleder om konkrete sager og reglerne.
Angst, søvnproblemer eller skam er almindelige reaktioner, og det er helt i orden at sige fra og søge støtte, også selvom den, det handler om, har magt over dig.
Sådan gør du
Skriv ned, hvad der er sket, med datoer, steder og vidner, og gem beskeder.
Tag det op skriftligt med din leder eller din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant.
Kontakt din fagforening for rådgivning om din situation.
Sker der ikke noget, kan du ringe til Arbejdstilsynet for vejledning.
Ja. Alle kan klage til Arbejdstilsynet, hvis de har mistanke om, at en virksomhed overtræder arbejdsmiljøreglerne. Du kan klage fortroligt, og så nævner Arbejdstilsynet ikke klagen under et tilsyn, eller med samtykke, og så er du ikke anonym.
Læs hele svaret
Bemærk: En klage fører ikke altid til et tilsyn, og Arbejdstilsynet giver ikke automatisk dig besked om, hvorvidt den gjorde.
Godt at vide
En fortrolig klage sker med den fortrolige blanket eller ved at ringe på 70 12 12 88, og Arbejdstilsynet har tavshedspligt om den.
Giver du samtykke, må Arbejdstilsynet oplyse, at du har klaget, hvad klagen handler om, og at et tilsyn bygger på den. Kun du kan give samtykket, og det kan hjælpe Arbejdstilsynet med at dokumentere en overtrædelse.
En klage fører ikke altid til et tilsyn. Arbejdstilsynet foretager en konkret vurdering og kommer som udgangspunkt, hvis det vurderer, at der er akut fare.
Viser et tilsyn problemer, afgør Arbejdstilsynet, at virksomheden skal løse dem. Du får ikke automatisk besked om, hvad der er sket, men du kan bede om aktindsigt i sagen.
Sådan gør du
Beslut, om du vil klage fortroligt eller med samtykke.
Find de grundlæggende oplysninger frem: virksomhedens navn og adresse, problemets art, hvor mange der er berørt, hvornår det begyndte, og om arbejdsmiljøorganisationen har været inddraget.
Indsend blanketten, eller ring til Arbejdstilsynet på 70 12 12 88 (mandag til torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14).
Vil du vide, hvad der kom ud af det, så bed om aktindsigt i sagen.
Din arbejdsgiver skal sørge for, at medarbejdere ikke bliver syge på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Ledelsen har ansvaret, men opgaven løses sammen med medarbejderne: problemerne afdækkes, der laves en handlingsplan, ansvar fordeles, og der følges op. Er du sygemeldt med stress, bør arbejdsgiveren undersøge, om forholdene på arbejdet har bidraget.
Læs hele svaret
Bemærk: Arbejdstilsynet henviser til bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø (BEK nr. 605 af 29. juni 2026) for de nærmere krav, så tjek den gældende tekst.
Godt at vide
Ifølge Arbejdstilsynet kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø give stress og påvirke både det fysiske og det psykiske helbred, og varer det ved, kan det føre til sygdom.
Arbejdspladsen skal have en systematisk indsats på flere niveauer og følge op på den. Ved problemer skal ledelse og medarbejdere sammen afdække dem, lave en handlingsplan, fordele ansvar, følge op og evaluere.
Har du været sygemeldt med stress, bør din arbejdsgiver undersøge, om forholdene på arbejdet har bidraget, og tage fat på dem, både for dig og for dine kolleger.
Når du kommer tilbage, kan opgaverne tilpasses det, du gradvist kan klare, din leder bør spørge til, hvordan det går, og du bør have et roligt sted at arbejde. Stress er ikke tegn på svaghed, og du bør tage symptomer alvorligt, holde pause og søge hjælp.
Sådan gør du
Skriv ned, hvilke forhold på arbejdet der presser dig, og siden hvornår.
Tag det op med din leder og din arbejdsmiljørepræsentant, helst skriftligt.
Kontakt din læge, hvis du har symptomer.
Ring til Arbejdstilsynet på 70 12 12 88 for vejledning, hvis arbejdspladsen ikke handler.
Seksuel chikane er handlinger af seksuel karakter, som du oplever som ubehagelige, nedværdigende, fjendtlige eller truende, og det er din oplevelse, ikke den andens hensigt, der afgør det. Din arbejdsgiver skal forebygge det og handle på alle henvendelser. Du kan sige fra, gå til en arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant, bede ledelsen undersøge sagen eller ringe til Arbejdstilsynet.
Læs hele svaret
Bemærk: Hvis det er din leder, der chikanerer dig, kan en arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant hjælpe dig med at tage sagen op over for ledelsen.
Godt at vide
Eksempler er nedværdigende behandling på grund af køn eller seksualitet, uønskede kommentarer om din krop, dit tøj eller din livsstil, pornografisk materiale, uønsket berøring og pres om seksuelle ydelser til gengæld for en forfremmelse.
Ledere skal tage alle henvendelser alvorligt, undersøge sagen upartisk ved at tale med de involverede og om nødvendigt vidner, dokumentere forløbet og udvise fuld diskretion.
Du behøver ikke bevise, at adfærden var ment som chikane, og det er i orden at sætte grænser. Det kan være svært, når personen har magt, fx en leder, så en arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant kan hjælpe med at tage sagen op over for ledelsen.
Uønsket adfærd, der knytter sig til et beskyttet forhold som køn, og som krænker din værdighed eller skaber et fjendtligt eller nedværdigende miljø, kan også være forskelsbehandling, som Ligebehandlingsnævnet behandler.
Sådan gør du
Sig, hvis du kan, tydeligt fra over for adfærden.
Skriv ned, hvad der skete, hvornår, hvor og hvem der så det, og gem beskeder.
Meld det til din leder, eller til en arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant, hvis lederen selv er involveret.
Kontakt din fagforening, eller ring til Arbejdstilsynet på 70 12 12 88 for vejledning.
Din arbejdsgiver må ikke behandle dig dårligere på grund af køn, race, hudfarve, etnisk oprindelse, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk, kønskarakteristika, national eller social oprindelse, alder eller handicap. Forbuddet gælder ved ansættelse, i ansættelsen og ved afskedigelse, og du kan have ret til godtgørelse.
Læs hele svaret
Bemærk: Ligebehandlingsnævnet afgør klager på grundlag af de beskyttede forhold i forskelsbehandlingslovgivningen, så beskriv, hvilket forhold du mener er i spil.
Godt at vide
Forskelsbehandlingsloven dækker hele ansættelsesforløbet: rekruttering, selve ansættelsen og afskedigelse, og det er kvalifikationerne, og kun dem, der skal afgøre, hvem der ansættes eller forfremmes.
Direkte forskelsbehandling er, at du behandles dårligere end en anden i en tilsvarende situation på grund af et beskyttet forhold. Indirekte forskelsbehandling er en tilsyneladende neutral regel eller et krav, fx et sprogkrav, der stiller en gruppe dårligere uden at være sagligt begrundet.
Chikane, der knytter sig til et beskyttet forhold, er også forbudt, ligesom diskriminerende stillingsopslag.
Arbejdsgivere må ikke indsamle eller bruge oplysninger om ansattes race, etniske oprindelse eller religion.
Klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.
Sådan gør du
Skriv ned, hvad der skete, hvornår, hvem der var involveret, og hvordan andre i en tilsvarende situation blev behandlet.
Gem dokumenter som stillingsopslaget, e-mails, opsigelsen og din kontrakt.
Tal med din fagforening eller eventuelt din arbejdsgiver.
Løser det ikke sagen, kan du overveje at klage til Ligebehandlingsnævnet.
Send din klage til Ligebehandlingsnævnet via den digitale klageblanket eller PDF-blanketten, og skriv, hvem du klager over, hvilket forhold der er tale om, og hvad du ønsker. Der er ingen frist for at klage, men en sag tager i gennemsnit ca. 12 måneder, og nævnet kan kun behandle din sag, hvis din fagforening ikke kan føre den.
Læs hele svaret
Frist: Der er ingen frist for at indgive klagen, men krav om godtgørelse er som udgangspunkt forældet efter 3 år, eller 5 år hvis de udspringer af et ansættelsesforhold, og du kan også miste kravet ved at vente for længe.
Godt at vide
Oplys dine personlige oplysninger, den anden parts oplysninger, en forklaring på, hvorfor du mener, du er forskelsbehandlet, forholdet og hvad du ønsker. Vedlæg dokumentation som skærmbilleder, breve, sms'er eller optagelser, og er du afskediget, din kontrakt, opsigelsen og de seneste lønsedler.
Sekretariatet bekræfter modtagelsen i Digital Post og sender din klage til den anden part. Du kan ikke være anonym, og hver side høres typisk to gange.
Nævnet træffer afgørelse på et møde under ledelse af en dommer. Afgørelsen sendes i Digital Post og offentliggøres anonymiseret på retsinformation.dk.
Kan din fagforening føre sagen ved faglig voldgift eller Arbejdsretten, kan nævnet ikke behandle den. Som fagforeningsmedlem skal du dokumentere, at fagforeningen ikke kan eller vil føre sagen.
Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for en anden myndighed, men du kan indbringe den for domstolene.
Sådan gør du
Spørg først din fagforening, om den kan føre sagen i det fagretlige system.
Udfyld den digitale klageblanket eller PDF-blanketten, og send den, som siden beskriver.
Vedlæg dokumentationen som filer og ikke som links, da hjemmesider kan ændre sig, før der træffes afgørelse.
Hvis en repræsentant, der ikke er advokat, fører sagen for dig, skal du vedlægge en fuldmagt.
Ja. Arbejdsgivere skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, fx ændret arbejdsform, omfordeling af opgaver eller nedsat tid, så en person med handicap kan arbejde. Før arbejdsgiveren afviser at ansætte eller afskediger en person med handicap, skal arbejdet eller arbejdspladsen være tilrettelagt eller i det mindste undersøgt. Pligten ophører, hvor foranstaltningerne er en uforholdsmæssig byrde.
Læs hele svaret
Bemærk: Om din tilstand er et handicap, vurderer Ligebehandlingsnævnet fra sag til sag.
Godt at vide
Ligebehandlingsnævnet vurderer fra sag til sag, om du har et handicap. Nævnet henviser til langvarige begrænsninger som følge af fysiske, mentale eller psykiske skader, der sammen med forskellige barrierer hindrer fuld og effektiv deltagelse i arbejdslivet på lige fod med andre.
Der er ingen pligt til at give arbejde, hvis du ikke længere er kompetent, egnet og disponibel til stillingen, og arbejdsgiveren skal godtgøre, at en konkret tilpasning ikke var mulig eller en uforholdsmæssig byrde. Offentlig støtte kan ændre vurderingen.
For at føre en sag skal du pege på konkrete omstændigheder, der tyder på, at dit handicap har spillet en rolle, for det er ikke nok i sig selv at blive afvist eller afskediget. Bevisbyrden går derefter over på arbejdsgiveren.
Nævnet kan konstatere ulovlig forskelsbehandling og tilkende godtgørelse, men kan ikke pålægge en arbejdsgiver at ansætte eller genansætte dig.
En person, der behandles dårligere, fordi vedkommendes barn har et handicap, og som yder den største del af barnets nødvendige pleje, kan også være beskyttet.
Sådan gør du
Fortæl skriftligt din arbejdsgiver om dine begrænsninger, og foreslå tilpasninger, fx hjælpemidler, arbejdstid eller opgaver.
Gem kopier af alle svar og referater af møder.
Kontakt din fagforening for rådgivning, før du accepterer at fratræde eller skriver under på en ny kontrakt.
Mener du, at du er blevet forskelsbehandlet, kan du overveje at klage til Ligebehandlingsnævnet.
Uenigheder om en overenskomst skal som udgangspunkt løses i det fagretlige system, typisk med din fagforening som din stemme: lokal forhandling med tillidsrepræsentanten, derefter et mæglingsmøde og så møder mellem organisationerne. Uenighed om fortolkning kan gå til en faglig voldgiftsret, hvis kendelse normalt ikke kan ankes.
Læs hele svaret
Bemærk: Trinnene gælder uenigheder om en overenskomst. Dækker ingen overenskomst dit job, gælder en anden vej.
Godt at vide
Første skridt er lokal forhandling mellem arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten.
Fører det ikke til noget, kan hver side skriftligt anmode om et mæglingsmøde med en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen. Er mæglerne enige, kan de afgøre sagen på stedet.
Mislykkes mæglingen, går sagen til et organisationsmøde. Ved påstået brud på overenskomsten holdes også et fællesmøde, som omfatter hovedorganisationerne.
Uenighed om, hvordan en overenskomst skal fortolkes, går til en faglig voldgiftsret, som er sidste instans i systemet. Før voldgift skal parterne have holdt et forhandlingsmøde og et mæglingsmøde, og en kendelse kan normalt ikke ankes.
Brud på overenskomster om løn og arbejdsvilkår kan også indbringes for Arbejdsretten.
Sådan gør du
Fortæl din tillidsrepræsentant eller fagforening om uenigheden, så snart den opstår.
Giv dem din kontrakt, dine lønsedler, overenskomsten og en skriftlig redegørelse for, hvad der er sket.
Spørg, hvor i forløbet sagen er, og hvilket udfald du kan forvente.
Arbejdsretten behandler overtrædelser af overenskomster og spørgsmål om lovligheden af kollektive kampskridt. En uenighed skal så vidt muligt først forsøges løst i det fagretlige system. I Arbejdsretten er det som regel organisationerne, der er parter, ikke den enkelte lønmodtager, og en sag starter med, at et klageskrift sendes. Der opkræves ikke retsafgift.
Læs hele svaret
Bemærk: Arbejdsrettens afgørelser er som udgangspunkt endelige, så sørg for sammen med din fagforening, at sagen er grundigt forberedt, før den indbringes.
Godt at vide
Arbejdsretten behandler overtrædelse og fortolkning af hovedaftaler, overtrædelse af andre overenskomster om løn og arbejdsvilkår og spørgsmål om lovligheden af kollektive kampskridt.
Før en sag indbringes for retten, skal parterne så vidt muligt forsøge at løse uenigheden i det fagretlige system (arbejdsretslovens § 33) via lokal forhandling, et mæglingsmøde og møder mellem organisationerne.
Organisationerne er parter, også når bruddet rammer enkelte medlemmer (§ 13, stk. 1), og en arbejdsgiver, der ikke er medlem af en organisation, kan sagsøges direkte.
Klageskriftet (§ 14) skal angive parternes navne og adresser, hvad klageren ønsker, en kort redegørelse for de faktiske forhold og en liste over beviser, og en kopi skal sendes til modparten.
Det første retsmøde holdes normalt 3-6 uger efter, at klageskriftet er modtaget, en sag omfatter normalt kun to retsmøder, og rettens afgørelser er som udgangspunkt endelige.
Sådan gør du
Spørg din fagforening, om din sag kan føres videre.
Fagforeningen forsøger at løse sagen i det fagretlige system med forhandling og mægling.
Lykkes det ikke, indgiver organisationen et klageskrift til Arbejdsretten.
Retten holder et forberedende retsmøde og derefter et afsluttende retsmøde.
Svarene forklarer de generelle regler i Danmark og passer ikke nødvendigvis på alle sager. Regler, beløb og frister ændrer sig og afhænger af din situation og din kontrakt. For rådgivning om din egen sag kan du kontakte en retshjælp, en advokat eller din fagforening.
Hvert svar bygger på officielle danske kilder som borger.dk, retsinformation.dk, Domstolene og de relevante myndigheder og linker til dem. Vi yder ikke juridisk rådgivning.
