← Tilbage til forsiden

Familieret i Danmark: skilsmisse, børn og arv

Familiesager som separation, børn og arv er ofte både juridiske og meget personlige. Her er 50 spørgsmål, som folk stiller om skilsmisse, samvær, forældremyndighed, arv og dødsfald i Danmark, besvaret på almindeligt sprog. Hvert svar viser de officielle kilder, det bygger på, så du selv kan tjekke reglerne.


1. Separation og skilsmisse

Hvordan bliver jeg skilt i Danmark?

Du ansøger digitalt hos Familieretshuset. Er I enige, kan I søge om direkte skilsmisse eller om separation først. Er I uenige, indkalder Familieretshuset jer til et møde og træffer derefter afgørelse.

Læs hele svaret

Frist: Seks måneders separation, før I kan søge om skilsmisse efter separation.

Godt at vide

  • Skilsmisse efter separation kræver seks måneders separation og enighed om det hele.
  • Separation forudsætter, at I flytter fra hinanden. Flytter I sammen igen i separationstiden, gælder separationen ikke.
  • Der betales gebyr for ansøgningen og yderligere, hvis der skal holdes vilkårsforhandling. Tjek de aktuelle beløb på borger.dk.
  • Bodeling, ægtefællebidrag og aftaler om børn er en del af forløbet og kan kræve særskilte aftaler.
  • De samme regler gælder for registrerede partnerskaber.

Sådan gør du

  1. Tal om de store spørgsmål: børn, bolig, økonomi og formue.
  2. Ansøg på borger.dk med MitID om direkte skilsmisse, separation eller skilsmisse efter separation.
  3. Er I uenige, deltager I i mødet hos Familieretshuset, som kan hjælpe jer mod en aftale.
  4. Få rådgivning om bodeling og bidrag, før du underskriver noget.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad koster en skilsmisse i Danmark?

I 2026 koster det 875 kr. at få behandlet en separation eller skilsmisse hos Familieretshuset. Holdes der en vilkårsforhandling, kommer der yderligere 2.150 kr. til. Bodeling via skifteretten og en eventuel advokat er særskilte udgifter.

Læs hele svaret

Bemærk: Beløbene er gebyrerne for 2026. Tjek borger.dk for de aktuelle beløb, før du ansøger.

Godt at vide

  • Gebyret på 875 kr. dækker behandlingen af en separations- eller skilsmissesag, uanset om det er en direkte skilsmisse, en separation eller en skilsmisse efter separation.
  • En vilkårsforhandling er frivillig, hvis I er enige, og obligatorisk, hvis I er uenige om skilsmissen, om ægtefællebidrag eller om en fælles lejebolig. Er I enige om det hele, og Familieretshuset alligevel kræver et møde, betaler I ikke gebyr for mødet.
  • Kan I ikke blive enige om bodelingen, kan I bede skifteretten afgøre den. Det koster et grundgebyr på 750 kr. og mere, hvis der udpeges en autoriseret bobehandler.
  • Fri proces kan i nogle tilfælde være en mulighed ved bodelingen.

Sådan gør du

  1. Tjek de aktuelle gebyrer, før du ansøger, da beløbene fastsættes for et år ad gangen.
  2. Prøv først at blive enige om formue, ægtefællebidrag og en eventuel lejebolig, så en vilkårsforhandling undgås.
  3. Bed kun skifteretten om hjælp til bodelingen, hvis I ikke kan blive enige.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvor lang tid tager en skilsmisse i Danmark?

Familieretshuset oplyser i øjeblikket en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 5 uger, regnet fra modtagelsen af din ansøgning til afgørelsen. Skilsmisse efter separation kræver først 6 måneders separation, og uenighed eller en vilkårsforhandling kan gøre hele forløbet længere.

Læs hele svaret

Frist: Du kan søge om skilsmisse efter separation, når separationen har varet seks måneder, eller før, hvis I begge er enige.

Godt at vide

  • De 5 uger er et gennemsnit. Familieretshuset angiver tallet som den aktuelle sagsbehandlingstid uden dato, så tjek siden for det seneste tal.
  • Er I enige, kan I blive skilt direkte uden først at blive separeret. Er I uenige, kan du blive separeret og efter seks måneders separation blive skilt, selv om din ægtefælle er uenig.
  • Er I uenige, kan Familieretshuset bede om flere oplysninger eller holde en vilkårsforhandling. Du kan forvente at høre fra Familieretshuset inden for 15 dage efter fristen for at indsende materiale.
  • Betænkningstiden blev afskaffet den 1. juli 2020.
  • Bodelingen er en særskilt sag: I aftaler den selv, eller skifteretten afgør den.

Sådan gør du

  1. Ansøg digitalt på borger.dk med MitID. Det er nok, at en af jer starter ansøgningen.
  2. Svar på Familieretshusets henvendelser inden for den frist, du får.
  3. Mød op til vilkårsforhandlingen, hvis I bliver indkaldt.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Kan jeg blive skilt, selv om min ægtefælle ikke er enig?

Ja. Du har ret til separation, selv om din ægtefælle er uenig, og efter seks måneders separation har du ret til skilsmisse. Du kan også søge direkte skilsmisse på særlig begrundelse: to års separation, utroskab, vold, bigami eller bortførelse af barn.

Læs hele svaret

Frist: Utroskab skal gøres gældende inden seks måneder efter, at du opdagede det, og vold inden et år efter, at du fik kendskab til det.

Godt at vide

  • Familieretshuset skal holde en vilkårsforhandling, hvis I er uenige. Er betingelserne for direkte skilsmisse ikke opfyldt, har din ægtefælle kun ret til separation.
  • To års separation tæller kun, hvis I har boet hver for sig på grund af uoverensstemmelser og ikke blot af praktiske grunde.
  • En ansøgning på grund af utroskab skal sendes inden seks måneder efter, at du opdagede det. En ansøgning på grund af vold skal sendes inden et år efter, at du fik kendskab til det.
  • En separation bortfalder, hvis I ikke flytter fra hinanden inden for tre måneder, eller hvis I flytter sammen igen.
  • Er I stadig uenige om ægtefællebidrag eller om, hvem der beholder en fælles lejebolig, træffer Familieretshuset afgørelse om de punkter.

Sådan gør du

  1. Beslut, om du vil søge om separation eller om direkte skilsmisse på særlig begrundelse.
  2. Ansøg på borger.dk med MitID. Din ægtefælle får automatisk besked via e-Boks eller brev og kan svare der.
  3. Mød op til vilkårsforhandlingen, enten på video eller fysisk.
  4. Er du uenig i afgørelsen, kan du klage inden fire uger efter, du har modtaget den.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad sker der, når ugifte samlevende går fra hinanden?

Ugifte par kan ikke blive skilt, og der gælder ingen særlige regler om deling. Som udgangspunkt beholder I hver især det, I selv ejer, og betaler hver jeres gæld. Undtagelser er fx ting, I har købt sammen. Børn er omfattet af reglerne om forældremyndighed og samvær.

Læs hele svaret

Bemærk: Ugifte er ikke omfattet af skilsmissereglerne om bodeling og ægtefællebidrag.

Godt at vide

  • Ugifte par kan ikke kræve ægtefællebidrag af hinanden.
  • Lejer I jeres bolig og har boet sammen i mindst to år, kan en af jer blive boende og overtage lejemålet. Er I uenige, afgør domstolene det.
  • Ting, I har købt sammen, og større fælles anskaffelser er undtagelserne fra reglen om, at hver beholder det, de selv ejer.
  • Forældremyndigheden over børn hænger ikke sammen med selve bruddet. Ugifte forældre har kun fælles forældremyndighed i de tilfælde, som loven fastsætter.

Sådan gør du

  1. Lav en liste over, hvad I hver især ejer, skylder og har købt sammen.
  2. Aftal skriftligt, hvem der beholder hvad, og hvem der bliver boende i en lejebolig.
  3. Kontakt Familieretshuset om forældremyndighed, bopæl og samvær, hvis I har børn.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvordan deles formuen ved skilsmisse i Danmark?

Efter de almindelige regler (formuefællesskab, ofte kaldet fælleseje) udlignes ægtefællernes overskud ved skilsmisse, så I får lige meget hver. Hver ægtefælle opgør sin bodel som aktiver minus gæld, og særeje holdes udenfor. Kan I ikke blive enige, afgør skifteretten det.

Læs hele svaret

Bemærk: Ophørsdatoen er normalt den dag, ansøgningen indgives, så det, du erhverver efter den dag, deles ikke.

Godt at vide

  • Formuefællesskabet ophører ved udgangen af det døgn, hvor ansøgningen indgives til Familieretshuset, medmindre I aftaler en anden dato. Aktiver og gæld, der kommer til efter datoen, holdes udenfor.
  • Har begge ægtefæller overskud, udlignes det: overskud på 10.000 kr. og 40.000 kr. giver 25.000 kr. til hver. Har den ene underskud, deles kun overskuddet, og gælden deles ikke.
  • Efter de almindelige regler deles også gaver, arv og formue fra før ægteskabet, medmindre det er særeje.
  • Personlige ejendele, personlige erstatninger og rimelige pensionsrettigheder deles normalt ikke.
  • Skifteretten tager et grundgebyr på 750 kr. for en anmodning om at dele boet.

Sådan gør du

  1. Lav en liste over alle aktiver og al gæld, som de så ud på ophørsdatoen.
  2. Opgør hver ægtefælles overskud eller underskud (bodel), og aftal, hvordan I udligner.
  3. Skriv aftalen ned, og aftal, hvem der får hvilke aktiver.
  4. Kan I ikke blive enige, kan I bede skifteretten om at afgøre det.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad er særeje, og hvordan sikrer jeg mine ting med en ægtepagt?

Særeje er separat formue, som ikke deles ved separation og skilsmisse. Det oprettes ved en ægtepagt, som skal tinglyses hos Tinglysningsretten for at være gyldig. En giver eller testator kan også bestemme, at en gave eller arv skal være særeje.

Læs hele svaret

Bemærk: En ægtepagt er først gyldig, når den er tinglyst hos Tinglysningsretten.

Godt at vide

  • Uden særeje gælder de almindelige regler, og hele formuen deles, også det, du ejede før ægteskabet, og gaver og arv, du har modtaget før eller under det.
  • En ægtepagt kan omfatte hele formuen, kun en del af den eller bestemte genstande, og den kan have en tidsbegrænsning.
  • Har den ene ægtefælle meget stort særeje, som stiller den anden urimeligt dårligt, kan skifteretten pålægge en kompensation.
  • Personlige ting, personlige erstatninger og rettigheder, der ikke kan overdrages, fx ophavsret og goodwill, er også udenfor delingen.

Sådan gør du

  1. Beslut, hvilke værdier du vil holde udenfor delingen.
  2. Lav en ægtepagt, gerne med juridisk rådgivning.
  3. Få ægtepagten tinglyst hos Tinglysningsretten, ellers er den ikke gyldig.
  4. Skal en gave eller arv være særeje, skal giveren eller testator bestemme det.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad sker der med min pension ved skilsmisse?

Som udgangspunkt sker der ikke noget med din eller din ægtefælles pension, hvis I bliver skilt. I beholder hver jeres, så længe pensionerne er rimelige. Arbejdsmarkedspensioner anses normalt for rimelige. Urimelige pensioner kan deles, og der kan være mulighed for kompensation.

Læs hele svaret

Bemærk: Din tidligere ægtefælles indkomst og formue kan fortsat blive medregnet i folkepensionen, hvis du ikke giver kommunen besked om skilsmissen.

Godt at vide

  • Reglen gælder kapitalpensioner, ratepensioner og ordninger med løbende udbetalinger, både arbejdsmarkedspensioner og private ordninger.
  • Fællesskabskompensation kan være en mulighed, hvis du har sparet mindre op til pension under ægteskabet på grund af familiens forhold, fx fordi du har været hjemme eller arbejdet på nedsat tid.
  • Rimelighedskompensation kan være en mulighed, hvis der er stor forskel på pensionernes størrelse, og du stilles urimeligt. Det kræver et ægteskab på mere end ca. 15 år.
  • En ægtepagt kan fastsætte en anden ordning for pensionerne.
  • Efter en skilsmisse går udbetalinger fra forsikringer i din pension automatisk til dine børn, hvis du har nogen, i stedet for til din tidligere ægtefælle.

Sådan gør du

  1. Indhent et pensionsoverblik for jer begge.
  2. Tjek, om jeres ordninger har ægtefællepension, og hvem der er begunstiget.
  3. Aftal selv en eventuel kompensation, eller lad skifteretten afgøre den.
  4. Får du folkepension, skal du give din kommune besked om skilsmissen.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvem beholder huset eller lejligheden ved skilsmisse?

Det afhænger af, om I ejer eller lejer. En ejet bolig indgår i bodelingen, hvor I aftaler, hvem der får hvilke aktiver, eller skifteretten afgør det. Ved en lejebolig afgør Familieretshuset, hvem der bliver boende, hvis I er uenige. Efter separation har I op til tre måneder til at flytte fra hinanden.

Læs hele svaret

Frist: Efter en separation skal I flytte fra hinanden inden for tre måneder, ellers bortfalder separationen.

Godt at vide

  • En ægtefælle kan ikke sælge familiens hovedbolig uden den andens samtykke.
  • Ved direkte skilsmisse uden særlig begrundelse skal I være enige om, hvem der bliver boende i en lejebolig. Er I uenige, kræves en vilkårsforhandling, og Familieretshuset træffer afgørelse.
  • Er I separeret, har I op til tre måneder til at flytte fra hinanden, ellers bortfalder separationen.
  • Så længe I er gift, og en af jer bliver boende, betaler I hver ejendomsværdiskat af jeres egen andel af boligen.
  • Før boet er delt, kan den, der flytter, leje sin andel ud til den, der bliver boende. Lejeindtægten er skattepligtig.

Sådan gør du

  1. Find ud af, om boligen ejes sammen, af den ene ægtefælle, eller er lejet.
  2. Aftal, hvem der bliver boende, og hvordan den anden kompenseres, eller om boligen skal sælges.
  3. Aftal, hvem der bliver i en lejebolig, eller vær forberedt på en vilkårsforhandling.
  4. Spørg Skatteforvaltningen, hvis du er i tvivl om, hvordan skatten på boligen påvirkes.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Skal jeg betale eller kan jeg få ægtefællebidrag efter en skilsmisse?

Ægtefællebidrag kan aftales eller fastsættes af Familieretshuset ved separation eller skilsmisse. Det udgør normalt en femtedel af forskellen på jeres indkomster og løber normalt højst 10 år. Det ophører automatisk, hvis modtageren gifter sig igen, eller betaleren dør.

Læs hele svaret

Bemærk: Et beløb, I selv aftaler, kan Familieretshuset ikke ændre senere, så søg rådgivning, før du underskriver.

Godt at vide

  • Aftaler I selv beløbet, kan Familieretshuset ikke ændre det senere. Kun en domstol kan, og kun hvis forholdene er ændret væsentligt.
  • Familieretshuset kan nedsætte bidraget til nul, hvis modtageren bor sammen med en anden på en måde, der gør det urimeligt at fortsætte.
  • Eksempel fra borger.dk: Ved indkomster på 20.000 kr. og 37.000 kr. om måneden er forskellen 17.000 kr., og bidraget bliver omkring 3.400 kr. om måneden.
  • Er I uenige om ægtefællebidrag, kræves en vilkårsforhandling hos Familieretshuset.
  • Udbetaling Danmark kan opkræve og udbetale bidraget, men du skal først selv have forsøgt at inddrive det.

Sådan gør du

  1. Forsøg at blive enige om, om der skal betales bidrag, hvor meget og hvor længe, og skriv det ned.
  2. Kan I ikke blive enige, kan du ansøge Familieretshuset om at fastsætte beløbet.
  3. Ansøg Udbetaling Danmark om opkrævning og udbetaling, og vedhæft afgørelse, dom eller aftale.
  4. Meld ændringer som nyt ægteskab eller flytning til udlandet til Udbetaling Danmark med det samme.

Kilder

Relaterede spørgsmål


2. Samvær med børn

Hvordan aftaler vi samvær med vores barn efter et brud?

Der findes ingen faste regler for, hvor meget samvær et barn skal have. Det skal passe til barnets behov. Aftal det jer imellem, og kan I ikke blive enige, skal I først kontakte Familieretshuset, som kan hjælpe jer til en aftale eller træffe afgørelse.

Læs hele svaret

Bemærk: Kontakt altid Familieretshuset først, hvis I er uenige om samvær.

Godt at vide

  • Dit barn har ret til samvær med begge forældre, og det er jeres fælles ansvar at få det til at fungere.
  • En skriftlig samværsaftale kan altid ændres, hvis I begge er enige.
  • Kan I ikke blive enige, kan Familieretshuset hjælpe. Lykkes det stadig ikke, kan Familieretshuset eller familieretten træffe afgørelse. I særlige tilfælde kan samvær afslås.
  • Den forælder, barnet har folkeregisteradresse hos, er bopælsforælder. Den anden har samvær, uanset hvem der har forældremyndigheden.

Sådan gør du

  1. Aftal samvær i en skriftlig samværsaftale: ugedage, ferier, helligdage, hentning og aflevering.
  2. Er I uenige, så kontakt Familieretshuset, før I går videre.
  3. Gem dokumentation for aftaler, beskeder og samværet, hvis der opstår tvivl.
  4. Tag barnets alder og behov med i aftalen, og tag den op igen, når behovene ændrer sig.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad er en 7/7-ordning, og skal der stadig betales børnebidrag?

En deleordning betyder, at barnet er omkring halvdelen af tiden hos hver forælder, fx 7/7, 14/14 eller 3/3. Deler I også udgifterne til barnet, fastsættes der normalt ikke børnebidrag. Barnet har stadig kun én folkeregisteradresse.

Læs hele svaret

Bemærk: Der springes normalt kun over børnebidrag, hvis barnet er omkring halvdelen af tiden hos hver af jer, og I også deler udgifterne.

Godt at vide

  • Den forælder, barnet har folkeregisteradresse hos, er stadig bopælsforælder i en deleordning, og den anden er samværsforælder.
  • Der fastsættes normalt ikke børnebidrag ved en 7/7- eller 8/6-ordning, når I også deler udgifterne til barnet.
  • For at få fuld børne- og ungeydelse skal barnet normalt bo hos den forælder mindst 9 ud af 14 dage.
  • Delt bopæl er noget andet: Begge forældre er bopælsforældre og træffer de større beslutninger sammen. Det kræver enighed, og hverken Familieretshuset eller retten kan pålægge det.

Sådan gør du

  1. Aftal mønsteret, fx skift hver uge eller hver anden uge, og hvordan udgifterne deles.
  2. Skriv det ned på Familieretshusets aftaleblanket, og underskriv i to eksemplarer.
  3. Spørg Udbetaling Danmark, hvad der gælder for børne- og ungeydelsen.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad kan jeg gøre, hvis den anden forælder ikke vil udlevere barnet til samvær?

Du kan bede familieretten om hjælp til at få barnet udleveret. Det kan lade sig gøre, hvis samværet bygger på en dom, en afgørelse fra Familieretshuset eller en skriftlig aftale, der angiver, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Du opretter sagen på minretssag.dk.

Læs hele svaret

Bemærk: Uden afgørelse, dom eller en skriftlig aftale med fuldbyrdelsesformuleringen kan familieretten ikke fuldbyrde samværet.

Godt at vide

  • En mundtlig aftale kan ikke fuldbyrdes. En skriftlig aftale, I selv har lavet, kan kun bruges, hvis det står i den, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
  • Fuldbyrdelsen skal være så skånsom for barnet som muligt og skal tjene barnets bedste.
  • Samme vej gælder, hvis barnet ikke afleveres tilbage efter samvær.
  • Fuldbyrdelse håndteres af familieretten. Familieretshuset kan tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Sådan gør du

  1. Gem dokumentation for det aftalte samvær og for, hvad der er sket.
  2. Tjek, om du har en afgørelse, dom eller aftale, som kan fuldbyrdes.
  3. Opret en sag på minretssag.dk, hvor du beder familieretten om hjælp til udleveringen.
  4. Vent på, at familieretten kontakter dig.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Har jeg ret til erstatningssamvær, hvis den anden forælder aflyser samvær?

Ja. Aflyser den forælder, barnet bor hos, et planlagt samvær, har du automatisk ret til erstatningssamvær i den følgende uge med samme omfang, tidspunkt og vilkår. Det gælder uanset årsag, også hvis barnet er sygt, og du skal ikke ansøge nogen.

Læs hele svaret

Frist: Erstatningssamværet ligger i ugen efter det aflyste samvær. Sig til, så snart du får besked.

Godt at vide

  • Det gælder kun løbende samværsordninger og ikke enkeltstående aftaler som ferier og helligdage.
  • Det gælder, uanset om I selv har aftalt samværet, eller Familieretshuset eller retten har fastsat det.
  • Det gælder ikke overvåget samvær.
  • Familieretshuset kan ikke hjælpe med at gennemtvinge erstatningssamvær. Det kræver, at du kontakter familieretten.

Sådan gør du

  1. Når du får besked om aflysningen, så sig til den anden forælder, at du ønsker erstatningssamvær.
  2. Aftal dagen, så samværet får samme omfang og vilkår som det aflyste.
  3. Gem dokumentation for aflysningen og din anmodning.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad er overvåget samvær, og hvornår bruges det?

Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med en forælder foregår i Familieretshuset med en professionel børnesagkyndig til stede. Det bruges kun, når Familieretshuset eller familieretten vurderer, at der ikke er andre muligheder for samvær. Før start deltager begge forældre og barnet i en forsamtale.

Læs hele svaret

Bemærk: Overvåget samvær er en sidste udvej, der kun bruges, når Familieretshuset eller familieretten vurderer, at der ikke er andre muligheder for samvær.

Godt at vide

  • Der findes flere typer: beskyttet samvær med konstant overvågning, observeret samvær til at indhente oplysninger til en sagkyndig vurdering, støttet samvær og overværet samvær.
  • Beskyttet samvær bruges, når en konkret vurdering viser, at der ikke er andre muligheder, fx efter lang tid uden samvær eller ved bekymring for grænseoverskridende adfærd eller bortførelse.
  • Observeret samvær er ikke en afgørelse om, hvorvidt der kan være samvær i fremtiden.
  • Ved forsamtalen får forældrene at vide, hvem der er til stede, hvordan hvert samvær afsluttes, hvad deres ansvar er, og hvad den sagkyndiges rolle er.
  • Erstatningssamvær gælder ikke ved overvåget samvær.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Må jeg rejse til udlandet med mit barn uden den anden forælders samtykke?

Ved fælles forældremyndighed kan begge forældre efter danske regler rejse med barnet til udlandet uden den anden forælders samtykke eller en afgørelse fra Familieretshuset. Er I uenige om forældremyndigheden, kræves samtykke, men Familieretshuset kan give lov til en kortere rejse. Nogle lande kræver stadig samtykke fra begge forældre.

Læs hele svaret

Bemærk: Danske regler kræver måske ikke samtykke, men destinationslandet kan gøre det. Tjek landets indrejseregler, før du rejser.

Godt at vide

  • Ved eneforældremyndighed gælder Familieretshusets afgørelser om samvær kun i Danmark og de andre nordiske lande. Forældre kan aftale, at barnet må rejse til udlandet under samvær, og Familieretshuset kan vurdere rejsen, hvis I er uenige.
  • Familieretshuset oplyser, at ferierejser og familiebesøg i udlandet ofte tillades.
  • Ansøgning om barnets pas er en af de større beslutninger, som forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om.
  • Bopælsforælderen må ikke holde ferie uden for skolernes ferieperioder, hvis det går ud over den anden forælders samvær, medmindre I aftaler det, eller Familieretshuset giver tilladelse.

Sådan gør du

  1. Undersøg indrejsereglerne i destinationslandet, da nogle lande kræver samtykke fra begge forældre.
  2. Fortæl den anden forælder datoer og rejsemål i god tid, og aftal samvær omkring rejsen.
  3. Er I uenige, så bed Familieretshuset vurdere rejsen, før du booker.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Kan bedsteforældre få samvær med deres barnebarn i Danmark?

Ja, i visse tilfælde. Bedsteforældre kan ansøge Familieretshuset om samvær, hvis barnet har ingen eller meget begrænset kontakt med den forælder, det ikke bor hos, eller hvis en forælder er død eller ukendt. Barnets bedste kommer altid i første række.

Læs hele svaret

Bemærk: Kun slægtninge til den forælder, barnet ikke bor hos, eller til en afdød forælder, kan søge. Bopælsforælderens familie kan ikke.

Godt at vide

  • Nærmeste slægtninge som bedsteforældre, ældre søskende, onkler og tanter kan søge, og det kan andre med tilknytning til barnet, fx en tidligere stedforælder.
  • Du skal være mindst 18 år og have en eksisterende tilknytning til barnet.
  • Familien til den forælder, barnet bor hos (bopælsforælderen), kan ikke søge.
  • Er begge forældre døde, kan begge sæt bedsteforældre og anden familie på begge sider søge.
  • Er barnet adopteret, kan barnets oprindelige slægtninge søge, når barnet er kommet hjem til adoptivforældrene.

Sådan gør du

  1. Tjek, at du opfylder betingelserne: tilknytning til barnet og ingen eller lidt kontakt med den anden forælder.
  2. Ansøg online hos Familieretshuset med MitID.
  3. Vær klar til at forklare din tilknytning til barnet, og hvorfor samvær er i barnets interesse.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Kan en forælder tvinges til at have samvær med sit barn?

Nej. Ifølge borger.dk kan myndighederne ikke tvinge en forælder til at have samvær, hvis forælderen ikke vil. Barnet har dog stadig ret til samvær med begge forældre, og Familieretshuset kan tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Læs hele svaret

Bemærk: Ingen kan tvinge til samvær, men rådgivning kan hjælpe forælderen og barnet til en ordning, der fungerer.

Godt at vide

  • Begge forældre har et fælles ansvar for, at barnet har jævnlig kontakt med den forælder, det ikke bor hos.
  • Børnesagkyndig rådgivning er gratis og har til formål at finde den bedste løsning for barnet i den aktuelle situation.
  • Konfliktmægling er gratis og frivillig, men begge forældre skal ønske det og deltage.
  • Samværsaftaler kan ændres, hvis I begge er enige, eller hvis forholdene har ændret sig væsentligt, og ændringen er til barnets bedste.

Sådan gør du

  1. Tal med den anden forælder om, hvilket samvær der er realistisk, og aftal det skriftligt.
  2. Anmod om gratis børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling via selvbetjeningsformularen på borger.dk.
  3. Ændrer situationen sig, kan du spørge Familieretshuset om at ændre aftalen.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvordan ændrer jeg en eksisterende samværsaftale?

Er I begge enige, kan I ændre aftalen når som helst. Ønsker kun en af jer en ændring, laver Familieretshuset som udgangspunkt kun en ny ordning, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, og ændringen skal være til barnets bedste. Gratis konfliktmægling kan hjælpe.

Læs hele svaret

Frist: En klage over en afgørelse om samvær skal være modtaget af Familieretshuset inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen.

Godt at vide

  • En bindende aftale lavet på Familieretshusets blanket kan som hovedregel kun ændres, hvis jeres eller barnets forhold har ændret sig væsentligt, siden aftalen blev lavet.
  • Familieretshuset kan tilbyde vejledning, og børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling er gratis. Er I stadig uenige, træffer Familieretshuset afgørelse.
  • Et barn på 10 år eller derover kan bede Familieretshuset indkalde til et møde om ændringer, men barnet bestemmer ikke udfaldet.
  • Du kan klage over en afgørelse fra Familieretshuset. Klagen sendes videre til familieretten.

Sådan gør du

  1. Aftal ændringen med den anden forælder, og skriv den ned, gerne på aftaleblanketten.
  2. Er I uenige, kontakt Familieretshuset og beskriv, hvad der har ændret sig.
  3. Overvej gratis konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning.
  4. Er du uenig i afgørelsen, kan du sende en klage til Familieretshuset.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvordan håndterer vi ferier og transport i en samværsaftale?

Aftal ferier og helligdage på forhånd, da ferier ofte giver uenighed. Eksempler er 2-3 ugers sommerferie, en uge i efterårs- eller vinterferien, halvdelen af påsken og jul og nytår skiftevis hvert andet år. Forældrene aftaler transporten og betaler hver deres del.

Læs hele svaret

Bemærk: Aftal ferierne i god tid. Er I uenige, afgør Familieretshuset, hvad der er bedst for barnet.

Godt at vide

  • Kan I ikke blive enige, og kan Familieretshuset ikke hjælpe jer til enighed, træffes afgørelsen ud fra, hvad der er bedst for barnet.
  • Bopælsforælderen må ikke holde ferie uden for skolernes ferieperioder, hvis det går ud over den anden forælders samvær, medmindre I aftaler det, eller Familieretshuset giver tilladelse.
  • Ønsket skal være velbegrundet, fx en ekstraordinær mulighed, som forælderen ikke selv kan påvirke.
  • Familieretshuset kan normalt ikke bestemme, hvordan transporten foregår. En almindelig ordning er, at samværsforælderen henter barnet ved start og bopælsforælderen ved slut.
  • Der kan i nogle tilfælde være hjælp til transportudgifter, fx ved lav indkomst, ved at kontakte kommunen.

Sådan gør du

  1. Lav en oversigt over ferier og helligdage, og aftal fordelingen.
  2. Aftal, hvem der henter og afleverer barnet, og hvem der betaler hvilken del.
  3. Skriv det hele ned.
  4. Er I uenige, kontakt Familieretshuset.

Kilder

Relaterede spørgsmål


3. Forældremyndighed og barnets bopæl

Hvem har forældremyndigheden over et barn, og hvordan kan den ændres?

Gifte forældre har fælles forældremyndighed. Ugifte forældre har kun fælles forældremyndighed, hvis de underskriver en erklæring (eller aftaler det), eller i visse situationer fastsat i loven. Ellers har moren den alene.

Læs hele svaret

Frist: Omsorgs- og ansvarserklæringen kan afgives før fødslen og i de første fire uger efter.

Godt at vide

  • Ugifte forældre kan underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring før fødslen eller inden for fire uger efter.
  • Er faren registreret, og har forældrene haft fælles folkeregisteradresse inden for de ti måneder før fødslen, har de også fælles forældremyndighed.
  • Fælles forældremyndighed fortsætter efter separation eller skilsmisse. Hver af forældrene kan kræve, at den ophører.
  • Dør en af forældrene, forbliver forældremyndigheden hos den anden.
  • Forældremyndighed er noget andet end, hvor barnet bor (bopæl), og samvær.

Sådan gør du

  1. Find ud af din situation: Var I gift, har I afgivet erklæring, eller havde I fælles adresse ved fødslen?
  2. Er I ugifte og vil have fælles forældremyndighed, så underskriv erklæringen eller kontakt Familieretshuset om en aftale.
  3. Vil du have forældremyndigheden ændret, så start hos Familieretshuset.
  4. Få rådgivning, hvis den anden forælder er uenig.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad er forskellen på fælles forældremyndighed og eneforældremyndighed, og hvem bestemmer hvad?

Ved fælles forældremyndighed bestemmer forældrene de større spørgsmål sammen, mens den forælder, barnet bor hos, bestemmer i dagligdagen. Ved eneforældremyndighed bestemmer én forælder alt. Forældremyndigheden varer, til barnet fylder 18, og ændres ikke automatisk ved et brud.

Læs hele svaret

Bemærk: En aftale om ændret forældremyndighed er gyldig, når Familieretshuset har bekræftet, at den er anmeldt.

Godt at vide

  • Større beslutninger ved fælles forældremyndighed er fx barnets navn, bopæl, religion, skolegang og pas.
  • Bopælsforælderen bestemmer i dagligdagen, fx om daginstitution og fritidsaktiviteter.
  • Den, der har forældremyndigheden, er normalt også barnets værge og har ansvar for barnets indtægter og formue.
  • Forældremyndigheden følger ikke automatisk barnets bopæl. Et barn kan bo mest hos den ene forælder, mens den anden har forældremyndigheden.
  • Du kan ændre forældremyndigheden ved aftale med en digital blanket til Familieretshuset, eller uden aftale gennem Familieretshuset og om nødvendigt retten.

Sådan gør du

  1. Find ud af, hvilken type forældremyndighed der gælder for jer.
  2. Aftal med den anden forælder, hvad I hver især kan bestemme alene.
  3. Anmeld en aftale om fælles eller ene forældremyndighed digitalt til Familieretshuset.
  4. Er I uenige, så send kontaktskemaet om forældremyndighed, bopæl og samvær til Familieretshuset.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvordan søger jeg om eneforældremyndighed, hvis den anden forælder er uenig?

Start med at skrive til Familieretshuset. Du bliver normalt indkaldt til et møde, hvor Familieretshuset forsøger at hjælpe jer til enighed. Kun retten (familieretten) kan træffe endelig afgørelse om forældremyndighed, og retten kan kun ophæve fælles forældremyndighed, hvis forældrene ikke kan samarbejde til barnets bedste.

Læs hele svaret

Frist: Sagen skal sendes til retten senest fire uger efter, at Familieretshuset har afsluttet sagen.

Godt at vide

  • Familieretshuset behandler kun en anmodning om ændring af forældremyndigheden, hvis der er sket væsentlige ændringer for barnet, eller hvis det finder, at ændringen er til barnets bedste.
  • Der tilbydes gratis børnesagkyndig rådgivning og gratis konfliktmægling, før der træffes afgørelse.
  • Kan I ikke blive enige, sender Familieretshuset sagen videre til retten.
  • Familieretshuset kan træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndighed eller bopæl, hvis det er nødvendigt.
  • Et barn på 10 år eller derover kan bede Familieretshuset indkalde til et møde om forældremyndighed eller bopæl.

Sådan gør du

  1. Få rådgivning hos en rådgiver, før du ansøger.
  2. Skriv til Familieretshuset, eller brug ansøgningen om ændring af forældremyndighed.
  3. Mød op til mødet, og prøv den gratis rådgivning eller konfliktmægling.
  4. Kommer I ikke til enighed, kan du bede om, at sagen sendes til retten.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvem bestemmer, hvor barnet skal bo efter et brud?

I kan aftale det jer imellem, uden at Familieretshuset behøver at være involveret. Er I uenige, hjælper Familieretshuset jer, og kan I stadig ikke blive enige, træffer familieretten den endelige afgørelse. Barnets bopæl er den adresse, hvor barnet er registreret i folkeregistret.

Læs hele svaret

Bemærk: Er I enige om, hvor barnet skal bo, behøver I ikke ansøge Familieretshuset.

Godt at vide

  • Ved fælles forældremyndighed bestemmer bopælsforælderen, hvor i Danmark barnet bor. Ved eneforældremyndighed bestemmer den, der har forældremyndigheden, både i Danmark og i udlandet.
  • Delt bopæl findes siden 1. april 2019. Begge forældre er bopælsforældre, barnet har én folkeregisteradresse, og de større beslutninger træffes sammen.
  • Kun forældrene kan aftale delt bopæl. Hverken Familieretshuset eller retten kan pålægge det.
  • Har I aftalt delt bopæl, kan hver forælder sige, at de ikke længere ønsker det. Kan I ikke aftale en ny ordning, kan en af jer starte en bopælssag hos Familieretshuset.

Sådan gør du

  1. Tal om, hvor barnet skal bo, og inddrag barnet.
  2. Er I enige, så anmeld adresseændringen på borger.dk.
  3. Er I uenige, så kontakt Familieretshuset via kontaktskemaet om forældremyndighed, bopæl og samvær.
  4. Brug de gratis tilbud om rådgivning eller konfliktmægling.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Må jeg flytte med mit barn til en anden by eller til udlandet uden den anden forælders samtykke?

Inden for Danmark bestemmer bopælsforælderen ved fælles forældremyndighed, hvor barnet bor, men du skal give den anden forælder besked senest seks uger før flytningen. Flytning til udlandet, Grønland eller Færøerne kræver ved fælles forældremyndighed begge forældres enighed. Med eneforældremyndighed bestemmer du alene.

Læs hele svaret

Frist: Du skal give den anden forælder besked senest seks uger før flytningen.

Godt at vide

  • Pligten til at give seks ugers varsel gælder, uanset om I har fælles forældremyndighed, eneforældremyndighed eller ingen forældremyndighed. Du skal kunne bevise, at du har givet besked i tide.
  • For sen besked kan få betydning i en senere sag om, hvor barnet skal bo.
  • Du behøver ikke give Familieretshuset besked om flytningen.
  • Ved delt bopæl træffer forældrene sammen de større beslutninger, fx om hvor i landet barnet bor.
  • Begge forældre har fortsat ansvar for, at barnet har jævnlig og nær kontakt med hver af dem.

Sådan gør du

  1. Giv den anden forælder skriftlig besked mindst seks uger før flytningen, og gem dokumentation.
  2. Overvejer du at flytte til udlandet og har fælles forældremyndighed, så spørg først den anden forælder om enighed.
  3. Er I uenige, så kontakt Familieretshuset, før du flytter.
  4. Anmeld adresseændringen til folkeregistret på borger.dk efter flytningen.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvilken gratis hjælp findes, hvis vi ikke kan blive enige om vores barn?

Familieretshuset tilbyder flere gratis tilbud: konfliktmægling, børnesagkyndig rådgivning, et forældresamarbejdskursus og en rådgivnings- og afklaringssamtale til forældre, der er gået fra hinanden inden for de seneste 3 måneder. Du behøver ikke have en åben sag for at bruge konfliktmægling.

Læs hele svaret

Frist: Rådgivnings- og afklaringssamtalen er for forældre, der er gået fra hinanden inden for de seneste 3 måneder.

Godt at vide

  • Konfliktmægling er frivillig, og begge forældre skal ønske det og deltage. Mægleren styrer forløbet, men giver ingen råd og kan ikke bestemme noget.
  • Børnesagkyndig rådgivning handler om den bedste løsning for jeres barn i den aktuelle situation, herunder hvordan børn reagerer på et brud. Det er ikke terapi.
  • Samarbejdskurset består af to gange 3 timer i Familieretshuset, og begge forældre deltager.
  • Rådgivnings- og afklaringssamtalen er et videomøde, eller en telefonsamtale hvis du ikke kan deltage online, der hjælper jer med at planlægge livet som samarbejdende forældre.

Sådan gør du

  1. Anmod om rådgivning eller konfliktmægling via selvbetjeningsformularen på borger.dk med MitID.
  2. Tilmeld jer samarbejdskurset via anmodningslinket på Familieretshusets side.
  3. Er I for nylig gået fra hinanden, kan I ansøge om rådgivnings- og afklaringssamtalen.
  4. Fortæl Familieretshuset, hvad I ønsker at tale om, så samtalen kan forberedes.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Kan mit barn selv bestemme, hvem det vil bo hos, og hvornår bliver børn hørt?

Nej. Forældrene bestemmer, og kan de ikke blive enige, afgør Familieretshuset eller retten det. Barnets perspektiv skal dog inddrages, og et barn på 10 år eller derover kan bede Familieretshuset indkalde til et møde om forældremyndighed, bopæl eller ændringer i samvær. Barnet bestemmer ikke udfaldet.

Læs hele svaret

Bemærk: Et barn kan fortælle om sine ønsker, men barnet træffer ikke beslutningen. Det gør forældrene, Familieretshuset eller retten.

Godt at vide

  • Familieretshuset inviterer børn til en børnesamtale, hvor de kan fortælle om tanker, følelser og ønsker om samvær, bopæl eller forældremyndighed.
  • En kontaktperson holder en forsamtale og børnesamtalen og følger barnet gennem hele sagen.
  • Barnet bestemmer selv, hvor meget det vil sige. Barnet og kontaktpersonen skriver sammen et brev om, hvad barnet har fortalt.
  • Familieretshuset skal inddrage barnets perspektiv i en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær.
  • Forældre kan forberede barnet ved at forklare, at barnets mening er vigtig, også selv om den er en anden end deres egen.

Sådan gør du

  1. Tal med dit barn på en måde, der passer til alderen, og sig, at barnets mening er vigtig.
  2. Sæt ikke barnet i klemme midt i uenigheden.
  3. Er dit barn 10 år eller derover og ønsker at blive hørt, kan det kontakte Familieretshuset.
  4. Samarbejd med kontaktpersonen, hvis dit barn bliver inviteret.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvor meget er børnebidraget i Danmark i 2026?

Normalbidraget er i 2026 på 1.675 kr. om måneden pr. barn, svarende til 20.100 kr. om året. Den, der betaler, og som har en høj indkomst, kan komme til at betale mere, fordi der lægges et procenttillæg til. Beløbet reguleres hver 1. januar og forfalder normalt den 1. i måneden.

Læs hele svaret

Frist: En klage over en afgørelse om børnebidrag skal være modtaget af Familieretshuset eller Udbetaling Danmark inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen.

Godt at vide

  • Den forælder, barnet ikke bor hos, betaler til den anden forælder. Har I barnet 7/7 eller 8/6 og deler udgifterne, fastsættes børnebidrag normalt ikke.
  • Betalerens indkomst opgøres før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og rimelige pensionsbidrag trækkes fra.
  • I kan aftale børnebidrag privat og skriftligt. Sådan en aftale er lige så bindende som en afgørelse fra Familieretshuset.
  • Den første ansøgning om fastsættelse af børnebidrag er gratis. En senere ansøgning om at ændre et bidrag, som Familieretshuset tidligere har behandlet, koster i de fleste tilfælde 3.100 kr.
  • Betaler den anden forælder ikke, kan du ansøge Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling og opkrævning, men du skal først selv have forsøgt at inddrive bidraget.

Sådan gør du

  1. Prøv at aftale beløbet skriftligt på Familieretshusets blanket.
  2. Kan I ikke blive enige, kan du ansøge Familieretshuset digitalt om at få børnebidraget fastsat.
  3. Brug Familieretshusets bidragsafgørelse som dokumentation for din ret til børnebidrag.
  4. Bliver bidraget ikke betalt, kan du ansøge Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling og opkrævning.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Til hvilken alder betales børnebidrag, og hvad er uddannelsesbidrag?

Børnebidrag ophører automatisk på barnets 18-års fødselsdag. Er barnet under uddannelse, kan en forælder i stedet få uddannelsesbidrag, så længe barnet er mellem 18 og 24 år, hvis betingelserne er opfyldt. I 2026 er beløbet 1.483 kr. om måneden.

Læs hele svaret

Frist: Ansøger du inden to måneder efter en begivenhed som fx barnets flytning til den anden forælder, fastsættes bidraget fra begivenheden. Ellers fastsættes det fra den dag, Familieretshuset modtager din ansøgning.

Godt at vide

  • Uddannelsesbidrag forudsætter, at barnet er under uddannelse, at du bor sammen med barnet eller har faktiske udgifter til dets forsørgelse, og at den anden forælder ikke har udgifter til forsørgelsen.
  • Barnets månedlige indkomst, inklusive SU, skal være lav nok, og den anden forælders indkomst skal være høj nok.
  • Bidraget ophører automatisk, når barnet fylder 24 år, eller tidligere, hvis barnet afslutter uddannelsen.
  • Børnebidrag ophører, hvis barnet flytter til den betalende forælder, eller hvis du igen bor sammen med betaleren.

Sådan gør du

  1. Tjek, om alle seks betingelser for uddannelsesbidrag er opfyldt.
  2. Prøv at blive enige med den anden forælder, gerne skriftligt.
  3. Kan I ikke blive enige, kan du ansøge Familieretshuset via selvbetjeningen om uddannelsesbidrag.
  4. Ansøg Udbetaling Danmark, hvis du vil have dem til at opkræve og udbetale bidraget.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad koster en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, og kan jeg få fri proces?

Familieretshusets konfliktmægling og børnesagkyndige rådgivning er gratis, og gebyrsiden nævner kun et gebyr for at ændre børnebidrag (i de fleste tilfælde 3.100 kr.). Går sagen til familieretten, kan fri proces dække retsafgiften og din advokat. Du skal selv ansøge.

Læs hele svaret

Bemærk: Fri proces bevilges ikke automatisk. Du skal selv ansøge, også selv om du har nævnt det på mødet i Familieretshuset.

Godt at vide

  • Fri proces er mulig i sager ved familieretten om bopæl, forældremyndighed eller samvær. Staten betaler retsafgiften og advokatens salær, og retten beskikker en advokat for dig, hvis du ikke selv har en.
  • I 2026 er indkomstgrænserne 404.000 kr. for en enlig ansøger og 513.000 kr. for gifte eller samlevende ansøgere, plus 70.000 kr. pr. barn, der bor hos dig eller primært forsørges af dig.
  • Den afgørende indkomst er normalt din årsindkomst for 2024. Du kan som udgangspunkt ikke få fri proces, hvis en retshjælpsforsikring dækker sagen.
  • Du skal selv søge om fri proces, selv om du har sagt til Familieretshuset på mødet, at du vil gøre det.
  • Afslår Civilstyrelsen fri proces, kan du klage til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger.

Sådan gør du

  1. Tjek, om din indboforsikring eller anden forsikring indeholder retshjælpsdækning.
  2. Find din årsopgørelse og et resumé af sagen frem.
  3. Ansøg digitalt hos Civilstyrelsen om fri proces, og udfyld afsnittet om familieretlige sager.
  4. Fortæl Familieretshuset, om du ønsker fri proces, og om du allerede har en advokat.

Kilder

Relaterede spørgsmål


4. Arv og testamente

Hvem arver, når nogen dør, og kan man blive holdt udenfor?

Findes der et testamente, bestemmer det som udgangspunkt. Men ægtefælle og børn har ret til tvangsarv, en fjerdedel af boet, som ikke kan fratages dem ved testamente. Uden testamente afgør arveloven, hvem der arver.

Læs hele svaret

Bemærk: Det er klogt ikke at give videre eller sælge den afdødes ting, før det er afklaret, hvem der arver, og om boet har gæld.

Godt at vide

  • Uden testamente arver slægtninge i klasser: først børn (sammen med ægtefællen), derefter forældre og søskende, derefter bedsteforældre og deres efterkommere. Fætre og kusiner er ikke arvinger efter loven.
  • Er der ingen arvinger, arver staten.
  • Skifteretten behandler dødsboet og får automatisk besked om dødsfaldet. Arvingerne kan i nogle tilfælde selv afvikle boet. Ellers udpeges en bobestyrer.
  • Boafgift kan blive aktuel, afhængigt af dit slægtskab til den afdøde.

Sådan gør du

  1. Find ud af, om der er et testamente.
  2. Kontakt skifteretten, eller afvent kontakt fra den.
  3. Lav en oversigt over aktiver og gæld.
  4. Få rådgivning, før du tager imod eller afslår en arv.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvordan laver jeg et gyldigt testamente?

For at oprette et gyldigt testamente skal du være fyldt 18 år (eller være gift) og enten skrive under for en notar i byretten, et notartestamente, eller for to myndige vidner, et vidnetestamente. Et notartestamente bliver registreret, så dine pårørende lettere kan finde det senere.

Læs hele svaret

Bemærk: Et testamente, der ikke lever op til formkravene, kan være ugyldigt. Er du i tvivl, så vælg notartestamente, og få rådgivning, hvis din situation er indviklet.

Godt at vide

  • Notaren er ansat ved byretten. Book en tid, og medbring billed-id med dit CPR-nummer, to eksemplarer af testamentet, som endnu ikke er underskrevet, og en forside fra domstol.dk. Der betales retsafgift pr. dokument, så tjek det aktuelle beløb.
  • Ved et vidnetestamente skal begge vidner være til stede samtidig, være mindst 18 år og have sin forstand i behold, og de må ikke være tæt i familie med dig. Din ægtefælle, samlever, forældre og børn kan ikke være vidner, og det kan en, der arver efter testamentet, heller ikke.
  • Et notartestamente indføres i Centralregistret for Testamenter. Et vidnetestamente registreres ikke noget sted, så opbevar det sikkert, og fortæl en, hvor det ligger.
  • Et testamente kan ikke fratage din ægtefælle og dine børn deres tvangsarv. Over resten bestemmer du frit.

Sådan gør du

  1. Beslut, hvem der skal have hvad, og tjek, om du har ægtefælle eller børn med tvangsarv.
  2. Book en notar i din byret, eller find to vidner, der må være vidner.
  3. Underskriv testamentet for notaren eller vidnerne, som reglerne kræver.
  4. Opbevar originalen sikkert, og sørg for, at dine nærmeste ved, hvor den er.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Arver min samlever efter mig, hvis vi bor sammen uden at være gift?

Nej. En ugift samlever er ikke arving efter loven og har ikke tvangsarv, uanset hvor længe I har boet sammen. Din samlever arver kun, hvis du har skrevet vedkommende ind i et testamente. Uden testamente arver dine slægtninge. En ægtefælle eller registreret partner er stillet anderledes.

Læs hele svaret

Bemærk: Mange års samliv giver ikke i sig selv arveret. Testamentet skal oprettes, mens du er i live.

Godt at vide

  • En ægtefælle arver automatisk efter arveloven, og det gør børn også. En samlever gør ikke, så et testamente er den eneste måde at sikre, at din partner får noget.
  • Har du børn, har de tvangsarv, som et testamente ikke kan fjerne, så din partner kan kun få den del, du frit kan bestemme over.
  • Skatten er også forskellig. En ægtefælle eller registreret partner betaler ikke boafgift. En samlever, der har boet sammen med den afdøde i mere end to år, betaler den lave sats af den del, der ligger over et årligt beløb. Andre, der ikke er nær familie, betaler mere.
  • Testamentet skal være oprettet af den, der senere dør. En efterladt partner kan ikke skabe arveret bagefter.

Sådan gør du

  1. Lav et testamente, hvor din partner er nævnt, som notartestamente eller vidnetestamente.
  2. Tjek skatten for din partner på skat.dk, herunder det aktuelle beløb.
  3. Vil I have automatisk arveret, så overvej ægteskab eller registreret partnerskab, men få rådgivning først.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad betyder det at sidde i uskiftet bo, når min ægtefælle er død?

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle beholder fællesboet uden at dele det, så børnene først arver efter den førstafdøde, når ægtefællen dør, eller når ægtefællen vælger at skifte. Det kræver samtykke fra den afdødes børn, der ikke også er ægtefællens børn, og ægtefællen hæfter personligt for gælden.

Læs hele svaret

Frist: Den længstlevende ægtefælle skal sende skifteretten en formueoversigt senest seks måneder efter dødsfaldet.

Godt at vide

  • Den længstlevende ægtefælle beder skifteretten om at udlevere boet til uskiftet bo. Ægtefællen skal være myndig, må ikke være gået konkurs og skal have midler nok til at opfylde sine egne forpligtelser.
  • Havde den afdøde børn fra et andet forhold (særlivsarvinger), kan boet kun udleveres med deres samtykke. Deres underskrevne samtykkeerklæringer lægges ved anmodningen.
  • Den længstlevende ægtefælle hæfter personligt for den afdødes gæld. Ser boet ud til at være insolvent, kan det overgå til en bobestyrer, og ægtefællen hæfter da ikke for den afdødes gæld, hvis lovens betingelser er opfyldt.
  • Ægtefællen råder over boet som ejer, men kan kun oprette testamente over den del, der ved ægtefællens død falder i arv. Uforsvarligt forbrug eller urimeligt store gaver kan give børnene ret til at kræve skifte, og ved nyt ægteskab skal ægtefællen skifte.

Sådan gør du

  1. Tal først med alle børnene, især dem fra et tidligere forhold, om de vil give samtykke.
  2. Udfyld blanketten om anmodning om uskiftet bo, og vedlæg de underskrevne samtykker.
  3. Send anmodningen til skifteretten, som udleverer boet.
  4. Send skifteretten en formueoversigt senest seks måneder efter dødsfaldet.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hæfter jeg for en afdødes gæld, hvis jeg arver?

Ikke automatisk. Gælden betales først af boet. Men deler arvingerne værdierne ud uden at betale eller sikre kreditorerne, kan de komme til at hæfte personligt og solidarisk. Er boet i underskud, kan arvingerne i de fleste tilfælde få det overgivet til en bobestyrer og dermed blive fri for hæftelse.

Læs hele svaret

Bemærk: Der er ingen fast frist, men det kan blive sværere at bruge den vej, der frigør dig for hæftelse, hvis du venter. Få derfor rådgivning tidligt.

Godt at vide

  • Dødsboet er alt, hvad personen ejede og skyldte ved sin død. Med mindre boet afsluttes som et meget lille bo (boudlæg), bekendtgør skifteretten et proklama, og kreditorerne har så otte uger til at anmelde deres krav på Skifteportalen.
  • Deler arvingerne værdierne ud eller bruger boets penge, uden at kravene er betalt eller sikret, hæfter de personligt og solidarisk for gælden. Arvinger, der skifter et bo privat, løber derfor en risiko.
  • Er boet insolvent, kan arvingerne bede om, at det behandles af en bobestyrer. Det kræver normalt, at man afleverer det modtagne tilbage eller dets værdi. Det er ikke nok at aflevere sin egen andel, fordi arvingerne hæfter solidarisk.
  • Der er ingen fast frist, men du bør handle hurtigt, når det står klart, at boet er i underskud. Vent med at sælge eller dele ting ud, til overblikket er på plads.

Sådan gør du

  1. Lav en oversigt over den afdødes aktiver og gæld.
  2. Sælg, giv væk eller del ikke ting eller penge ud endnu.
  3. Kontakt skifteretten eller en advokat, før du tager imod noget fra boet.
  4. Er boet i underskud, så bed hurtigt om bobestyrerbehandling.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvor meget i boafgift skal jeg betale af en arv?

Det afhænger af, hvordan du er i familie med den afdøde. En ægtefælle eller registreret partner betaler ikke noget. Børn, børnebørn, forældre, fraskilte ægtefæller og samlevende i mere end to år betaler 15 % af den del, der ligger over et årligt beløb. De fleste andre betaler en højere sats. Skifteretten beregner afgiften.

Læs hele svaret

Bemærk: Boafgift beregnes af den del af arven, der overstiger beløbet, ikke af hele arven. Beløbet ændrer sig hvert år.

Godt at vide

  • Satsen afhænger af dit forhold til den afdøde og af arvens størrelse. Du skal ikke selv beregne eller indberette afgiften, for det er skifteretten, der beregner og opkræver boafgiften.
  • De fleste andre arvinger betaler de samme 15 % og derudover 25 % af det, der er tilbage, når de 15 % er trukket fra.
  • Beløbet reguleres hvert år, så tjek det aktuelle beløb på skat.dk, før du regner på, hvad du skal betale.
  • Boafgift er noget andet end indkomstskatten for den afdøde og boet, som Skattestyrelsen tager sig af, og end retsafgiften, som boet normalt betaler, når skifteretten udleverer boet.

Sådan gør du

  1. Find ud af, hvilken gruppe du hører til: ægtefælle, nær familie eller andre.
  2. Slå det aktuelle beløb op på skat.dk.
  3. Afvent skifterettens beregning, og kontakt Skattestyrelsen eller retten, hvis noget ser forkert ud.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvordan finder jeg ud af, om der findes et testamente?

Se den afdødes papirer igennem, og spørg de nærmeste og eventuelle rådgivere. Et testamente oprettet for en notar er registreret i Centralregistret for Testamenter, og den byret, hvor det blev oprettet, kan give en kopi. Et vidnetestamente er ikke registreret, så det kan kun findes, hvis nogen har papiret.

Læs hele svaret

Bemærk: Et vidnetestamente kan let gå tabt, fordi det ikke er registreret. Derfor er det vigtigt at fortælle andre, hvor dit eget ligger.

Godt at vide

  • Ved et notartestamente beholder notaren en kopi og giver besked til Centralregistret for Testamenter. Personen selv beholder originalen.
  • Du får en kopi af et notartestamente ved at kontakte den byret, hvor notaren har påtegnet det.
  • Et vidnetestamente registreres ikke, og kun testators eget eksemplar findes. Kig i hjemmet, i en eventuel pengeskab og i papirerne, og spørg pårørende, om de kender til et.
  • Findes der ikke noget testamente, eller dækker det ikke fordelingen, gælder arvelovens almindelige regler.

Sådan gør du

  1. Led efter et testamente i den afdødes papirer, hjem og eventuelle bankboks.
  2. Spørg familie, venner og en eventuel advokat eller rådgiver, som personen brugte.
  3. Ved du, hvor et notartestamente er oprettet, så kontakt den byret for at få en kopi.
  4. Finder du intet, gælder arvelovens almindelige regler.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Kan et barn under 18 år arve, og hvem styrer pengene?

Ja. Et barn kan arve som alle andre, men pengene er barnets egen formue. Den eller de forældre, der har forældremyndigheden, administrerer dem som værge og skal som regel have Familieretshusets tilladelse, før pengene bruges. Forældre må ikke bruge dem til almindelig forsørgelse som mad, tøj eller bolig.

Læs hele svaret

Bemærk: Bruger en værge barnets formue uden tilladelse, kan pengene skulle betales tilbage, og der kan komme en bøde.

Godt at vide

  • Ved fælles forældremyndighed handler forældrene sammen som værger. Er de uenige, afgør Familieretshuset sagen.
  • Formue som en arv kræver som hovedregel Familieretshusets tilladelse, før værgen bruger den. Uden tilladelse må værgen kun bruge en mindre del om året, op til 5 % af formuen inden for fastsatte grænser.
  • Mindre beløb indsættes på en bankkonto i barnets navn, der er mærket som administreret af værgerne. Større beløb skal i en godkendt forvaltningsafdeling, som er en særlig afdeling i en bank.
  • Værgen skal også have tilladelse til at give afkald på en arv på barnets vegne, medmindre værdien er ubetydelig. En arv, som et testamente bestemmer skal være barnets friarv, bestemmer barnet selv over.

Sådan gør du

  1. Opret en bankkonto i barnets navn, der er mærket som administreret af værgerne.
  2. Søg Familieretshuset om tilladelse, før I bruger arven til barnet.
  3. Spørg Familieretshuset, før I afslår en arv på barnets vegne.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvad gør skifteretten efter et dødsfald, og hvem betaler udgifterne?

Skifteretten i den retskreds, hvor personen boede, sørger for, at dødsboet bliver gjort op og fordelt rigtigt. Den afgør, hvordan boet behandles. Små boer kan udlægges til en, der betaler begravelsen, arvinger skifter ofte selv, og store eller indviklede boer får en bobestyrer. Boet betaler udgifterne.

Læs hele svaret

Bemærk: Gem kvitteringer for rimelige begravelsesudgifter, fx til bedemand, kiste eller urne, dødsannonce, blomster, mad og gravsted. De kan trækkes fra i boet, hvis I har dokumentationen.

Godt at vide

  • Retten får automatisk besked om dødsfaldet. Et meget lille bo kan afsluttes som boudlæg og udleveres til fx den, der betaler begravelsen. I nogle tilfælde bestemmer retten, at en bobestyrer, typisk en advokat, skal behandle boet. I andre tilfælde kan arvingerne selv vælge skiftemåde.
  • Begravelsesudgifter og udgifter til bobehandling betales af boet og trækkes fra, før grænserne og boafgiften vurderes. Har I valgt en advokat til at hjælpe, betaler boet også for det.
  • Boet betaler normalt retsafgift, når skifteretten udleverer boet. Tjek den aktuelle sats hos domstolene.
  • Medmindre boet afsluttes som boudlæg, offentliggøres et proklama, og kreditorerne har otte uger til at anmelde krav på Skifteportalen.

Sådan gør du

  1. Afvent, at retten kontakter dig, eller kontakt skifteretten selv.
  2. Lav en oversigt over aktiver, gæld og et eventuelt testamente.
  3. Gem alle bilag og kvitteringer for begravelsen og boet.
  4. Spørg retten, hvilken skiftemåde der gælder for netop dette bo.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Kan jeg ændre eller tilbagekalde mit testamente, og er et nødtestamente gyldigt?

Ja, du kan ændre eller tilbagekalde et testamente når som helst, medmindre du har erklæret det uigenkaldeligt. Ændringen skal følge samme formkrav som et nyt testamente. Et testamente, du har lavet sammen med din ægtefælle (et gensidigt testamente), bortfalder automatisk ved separation eller skilsmisse. Et nødtestamente er kun en midlertidig løsning.

Læs hele svaret

Bemærk: Et testamente, du har erklæret uigenkaldeligt, kan ikke bare tilbagekaldes senere. Er du i tvivl om, hvilken type du har, så spørg notaren.

Godt at vide

  • Et notartestamente ændres eller tilbagekaldes hos notaren. Et vidnetestamente ændres eller tilbagekaldes med et nyt vidnetestamente.
  • Gensidige testamenter, fx mellem ægtefæller, bortfalder automatisk ved separation eller skilsmisse. Vil du selv tilbagekalde et, mens I stadig er gift, skal du give den anden part besked.
  • Hvis sygdom eller en ulykke forhindrer dig i at bruge en notar eller vidner, kan du oprette et nødtestamente på en hvilken som helst måde, fx på papir, i en besked eller på video, så længe dit navn og datoen fremgår tydeligt.
  • Et nødtestamente bortfalder, hvis der går tre måneder, hvor du kunne have lavet et almindeligt testamente, så erstat det, så snart du kan.

Sådan gør du

  1. Beslut, hvad du vil ændre, og om dit testamente er et gensidigt eller et individuelt.
  2. Gå til notaren, eller underskriv et nyt vidnetestamente, afhængigt af hvilken type du har.
  3. Har du et gensidigt testamente, så giv den anden part besked om, at du tilbagekalder det.

Kilder

Relaterede spørgsmål


5. Når nogen dør

Hvad skal jeg gøre først, når en nær pårørende dør?

En læge udsteder dødsattest, og dødsfaldet skal anmeldes til begravelsesmyndigheden (kirkekontoret), normalt senest to hverdage efter, via borger.dk eller gennem en bedemand. Derefter aftaler du tidspunkt og form for begravelse eller ligbrænding med begravelsesmyndigheden eller bedemanden.

Læs hele svaret

Frist: Anmeld dødsfaldet inden for to hverdage.

Godt at vide

  • En bedemand kan klare de fleste formaliteter for dig, herunder anmeldelse af dødsfaldet.
  • Skifteretten får automatisk besked. Du behøver ikke selv give den besked.
  • Den, der bestiller begravelsen, kan hæfte for udgifterne, hvis boet ikke kan dække dem. Er økonomien et problem, så spørg kommunen eller undersøg, om du kan få begravelseshjælp hos Udbetaling Danmark.
  • Boede afdøde til leje, kan dødsboet normalt opsige lejemålet med tre måneders varsel, medmindre lejeaftalen giver kortere.

Sådan gør du

  1. Sørg for, at en læge udsteder dødsattest.
  2. Kontakt en bedemand eller kirkekontoret, og få dødsfaldet anmeldt.
  3. Anmod om begravelse eller ligbrænding på borger.dk, hvis det ikke allerede er gjort.
  4. Afklar økonomien til begravelsen, før du bestiller den.
  5. Skifteretten kontakter dig senere om boet. Se spørgsmålet om arv.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Nogen er død derhjemme. Hvad gør jeg, og må de blive hjemme?

En læge skal bekræfte dødsfaldet og skrive dødsattest. Når lægen indberetter den elektronisk, senest to hverdage efter, får CPR-registret og kirkekontoret automatisk besked. Var dødsfaldet forventet, er der som regel ingen hast, og den døde kan blive hjemme til begravelsen eller bisættelsen.

Læs hele svaret

Bemærk: Det her handler om et forventet dødsfald derhjemme. Kilderne dækker ikke pludselige dødsfald, så er du i tvivl om, hvad du skal gøre, så spørg lægen eller hjemmesygeplejersken.

Godt at vide

  • Familien kan selv vaske og gøre den døde i stand, eller gøre det sammen med hjemmesygeplejersken eller medarbejdere fra et bedemandsfirma. Børn og unge kan være med, hvis de vil.
  • Et køligt, luftigt rum anbefales, mens den døde er hjemme. Boligens størrelse og vejret kan sætte grænser.
  • Du behøver ikke bruge en bedemand. Du kan ordne det hele selv eller bede om hjælp til enkelte opgaver.
  • Anmodningen om begravelse eller bisættelse sendes digitalt med MitID eller på papir til kirkekontoret. Sognepræsten godkender den, og ingen må begraves eller brændes, før godkendelsen foreligger.

Sådan gør du

  1. Kontakt lægen eller hjemmesygeplejersken, så dødsfaldet kan blive bekræftet, og dødsattesten skrevet.
  2. Tag den tid, du har brug for, og gør eventuelt den døde i stand, gerne med hjælp.
  3. Beslut, om I vil bruge en bedemand eller selv ordne tingene.
  4. Send anmodningen om begravelse eller bisættelse på borger.dk, eller lad bedemanden gøre det.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvordan får jeg en dødsattest, og hvem har brug for den?

En læge skriver dødsattest, når nogen dør i Danmark. Den bekræfter personens identitet samt sted og tidspunkt for dødsfaldet. I de fleste tilfælde indberettes den elektronisk, så du ikke selv skal sende den nogen steder. Til brug i udlandet kan du bestille en legaliseret kopi via Sundhedsdatastyrelsen.

Læs hele svaret

Bemærk: Personattesten har afløst den gamle døds- og begravelsesattest, så brug det navn, når du kontakter kirkekontoret.

Godt at vide

  • Fordi dødsfaldet normalt indberettes elektronisk, skal attesten som regel ikke sendes til begravelsesmyndigheden. Kræves det alligevel, så kontakt myndigheden i den afdødes bopælssogn.
  • Den tidligere døds- og begravelsesattest er erstattet af en personattest. Den er gratis og kan udstedes på dansk eller på dansk og engelsk.
  • Du kan ikke bestille personattesten på borger.dk. Kontakt kirkekontoret, hvor du bor, eller i den afdødes seneste bopælssogn.
  • En legaliseret dødsattest til brug i udlandet fås på dansk, engelsk eller tysk og bestilles via sikker mail i Sundhedsdatastyrelsens selvbetjening.

Sådan gør du

  1. Spørg lægen, om attesten er indberettet.
  2. Beder en myndighed eller virksomhed om dokumentation for dødsfaldet, så bed kirkekontoret om en personattest.
  3. Skal den bruges i udlandet, så bestil en legaliseret kopi hos Sundhedsdatastyrelsen.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvem bestemmer, om den døde skal begraves eller brændes?

Den dødes egne ønsker er afgørende, hvis vedkommende har givet udtryk for ønsker om begravelse, bisættelse eller askespredning. Ellers vælger de pårørende. Var personen medlem af folkekirken eller et andet trossamfund, tages det som udtryk for et ønske om en kirkelig ceremoni, medmindre personen har sagt noget andet.

Læs hele svaret

Bemærk: Der må ikke ske begravelse eller bisættelse, før anmodningen er godkendt. En eventuel ceremoni skal være aftalt, før anmodningen sendes.

Godt at vide

  • Ceremonien kan være kirkelig eller borgerlig. En borgerlig begravelse har ingen særlige krav og kan holdes i et kapel, hjemme eller et andet sted. Der betales som regel et mindre beløb for kapel, organist og kor.
  • Du kan overlade det hele til en bedemand, få hjælp af en eller selv aftale det med kirkegården og krematoriet. Jo mere familien selv gør, desto billigere bliver det.
  • Anmodningen om begravelse eller bisættelse sendes digitalt med MitID eller på papir til kirkekontoret i det sogn, hvor personen boede. Sognepræsten godkender den, og en bedemand kan sende den med en underskrevet fuldmagt.
  • Klager pårørende over, hvordan begravelsen skal holdes, afgør kirkekontoret eller præsten, om den kan ske som ønsket. Præsten kan give klageren medhold eller sende klagen til skifteretten.

Sådan gør du

  1. Find ud af, om den afdøde har efterladt skriftlige eller mundtlige ønsker.
  2. Aftal hovedpunkterne blandt de nærmeste pårørende og med bedemanden.
  3. Send anmodningen om begravelse eller bisættelse, når ceremonien er aftalt.
  4. Afvent godkendelsen, før begravelsen eller bisættelsen finder sted.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Må man sprede aske over havet, og må man nedsætte en urne i haven?

Aske må kun spredes over åbent vand, altså havet eller større fjorde og bugter, aldrig over søer eller land, og kun hvis den døde har efterladt et skriftligt ønske. En urne placeres normalt på en godkendt begravelsesplads. Vil du nedsætte den på privat grund, kræver det tilladelse fra stiftet.

Læs hele svaret

Bemærk: Spredning over søer eller land er ikke tilladt. Kun havet og større fjorde og bugter kan bruges.

Godt at vide

  • Det skriftlige ønske skal indeholde personens navn, adresse, CPR-nummer, dato og underskrift og vedlægges anmeldelsen af dødsfaldet. Kravet kan fraviges, hvis det er klart, at spredning var den dødes ønske.
  • De efterladte står for spredningen, som skal ske diskret, eller bedemanden gør det. En urne må ikke sænkes i havet med asken i.
  • For at nedsætte en urne på privat grund søger du stiftet, hvor ejendommen ligger. Betingelserne er blandt andet normalt mindst 5.000 kvadratmeter, en urne af vandopløseligt materiale, mindst en meters dybde, ingen markering og en tinglyst erklæring, der binder ejeren i 10 år.
  • Kistebegravelse på privat grund er ikke tilladt. Deling af aske mellem flere steder er kun tilladt i begrænsede tilfælde og kræver tilladelse.

Sådan gør du

  1. Tjek, om den døde har efterladt et skriftligt ønske om spredning.
  2. Vedlæg ønsket til anmeldelsen af dødsfaldet eller anmodningen om bisættelse.
  3. Til nedsættelse på privat grund skal du søge stiftet, hvor ejendommen ligger.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Kan jeg få hjælp til at betale begravelsen, hvis der er få penge?

Måske. Begravelseshjælp er et skattefrit engangsbeløb fra Udbetaling Danmark til begravelsen. Den døde skal have haft ret til dansk sygesikring. Beløbet afhænger af den dødes formue og af, om vedkommende efterlod ægtefælle eller børn under 18. Det nedsættes eller bortfalder over fastsatte grænser, så tjek de aktuelle beløb.

Læs hele svaret

Bemærk: Beløb og formuegrænser ændrer sig hvert år. Tjek de aktuelle tal på borger.dk, før du planlægger.

Godt at vide

  • Du søger digitalt på borger.dk, og du skal bruge skifteretsattesten fra retten. En bedemand kan som regel søge for dig, hvis du underskriver en fuldmagt.
  • Formuen opgøres på dødsdagen, fx indestående i banken, værdipapirer, ejendom og engangsbeløb udbetalt i anledning af dødsfaldet. Selve begravelsesudgifterne tæller ikke med som formue.
  • Ved en person under 18 år, også et dødfødt barn, gælder et fast beløb i stedet. Beløb og formuegrænser reguleres hvert år, så tjek de aktuelle på borger.dk.
  • Udbetaling Danmark sigter mod at afgøre sagen inden for en måned, og pengene udbetales til NemKonto. Sagsbehandlingen kan tage længere tid, når der er mange sager.

Sådan gør du

  1. Spørg skifteretten, hvordan boet skal behandles, og få skifteretsattesten.
  2. Saml dokumentation for den dødes formue og gæld.
  3. Søg på borger.dk, eller giv bedemanden fuldmagt til at søge.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Kan jeg komme ind på den afdødes bankkonto, e-Boks eller Digital Post?

Ikke med det samme. Når dødsfaldet er registreret, spærres den afdødes bankkonti normalt, også fælleskonti, og adgangen til vedkommendes Digital Post blokeres. En efterlevende ægtefælle kan først hæve penge, når der foreligger en skifteretsattest, og offentlig Digital Post åbnes af en udpeget bobestyrer.

Læs hele svaret

Bemærk: Fælleskonti er også spærret, selv for den efterlevende ægtefælle, indtil skifteretsattesten er udstedt.

Godt at vide

  • Udgifter til begravelse og bobehandling betales af boet. Gem kvitteringer for bedemand, kiste eller urne, dødsannonce, blomster, mad og gravsted, for rimelige udgifter trækkes fra i boet, hvis de er dokumenteret.
  • For at få adgang til offentlig Digital Post skal skifteretten udpege dig som bobestyrer, og du skal derefter anmode om adgang via Rettighedsportalen for Digital Post.
  • Private afsendere kan stadig skrive til e-Boks og mit.dk, indtil postkasserne afmeldes. Offentlige dokumenter opbevares i fem år, og private kan blive slettet 15 måneder efter dødsfaldet.
  • Begravelsen og boets udgifter gøres op af boet, før arvingerne får noget, så hold styr på, hvad du betaler.

Sådan gør du

  1. Afvent skifterettens afgørelse og skifteretsattesten.
  2. Gem kvitteringer for alt, du betaler til begravelsen og boet.
  3. Skal du læse den afdødes offentlige Digital Post, så spørg retten om at blive udpeget som bobestyrer.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Har jeg ret til betalt orlov, hvis mit barn dør?

Vi er meget kede af, hvis du søger svar på det her. Du kan have ret til op til 26 ugers sorgorlov med dagpenge, hvis dit barn er dødfødt eller dør, før det fylder 18 år. Dagpengene har et ugentligt maksimum, der fastsættes hvert år. Du skal søge inden for otte uger.

Læs hele svaret

Frist: Søg senest otte uger efter første orlovsdag. Søger du senere, risikerer du at miste dagpenge for dagene før ansøgningen.

Godt at vide

  • Orloven starter dagen efter tabet. Du kan arbejde helt eller delvist under orloven eller skifte mellem arbejde og orlov inden for de 26 uger. Ubrugt orlov kan ikke udskydes.
  • Lønmodtagere skal som regel have arbejdet et vist antal timer i månederne før orloven. Selvstændige og ledige har deres egne betingelser.
  • Dagpengene udbetales til din NemKonto. Fortsætter din arbejdsgiver med at udbetale løn under orloven, kan arbejdsgiveren få dagpengene i stedet.
  • Udbetaling Danmark sigter mod at afgøre sagen inden for 11 arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning. Tjek det aktuelle maksimumbeløb på borger.dk.

Sådan gør du

  1. Giv din arbejdsgiver besked så hurtigt, du kan.
  2. Søg Udbetaling Danmark inden for otte uger efter første orlovsdag.
  3. Er du ledig, så giv din a-kasse besked inden for otte uger. Er du selvstændig, så søg i NemRefusion.
  4. Giv hurtigt Udbetaling Danmark besked om ændringer, fx hvis du går på arbejde igen.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Kan jeg få penge fra det offentlige, når min ægtefælle eller samlever dør?

Du kan måske søge om efterlevelseshjælp, et skattepligtigt engangsbeløb fra Udbetaling Danmark, hvis du har boet sammen med din ægtefælle eller samlever de seneste tre år før dødsfaldet. Der er en indkomstgrænse, og du skal søge inden for seks måneder, ellers får du afslag.

Læs hele svaret

Frist: Søg senest seks måneder efter dødsfaldet. Søger du senere, får du afslag.

Godt at vide

  • Du skal have boet sammen med den afdøde de seneste tre år før dødsfaldet i Danmark, et EU-/EØS-land eller Schweiz og være omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Du må ikke få eller have fået efterlevelsespension.
  • Din årlige indkomst skal ligge under en grænse, der fastsættes hvert år, og udbetalingen bliver mindre, jo højere din indkomst er. Det maksimale beløb fastsættes også hvert år, så tjek de aktuelle tal på borger.dk.
  • Modtog både den afdøde og den efterlevende offentlig pension, kan den efterlevendes pension fortsætte uændret i op til tre måneder (efterlevelsespension). Den, der får den, kan ikke også få efterlevelseshjælp.
  • Du søger digitalt via Udbetaling Danmarks selvbetjening. Beløbet udbetales til din NemKonto.

Sådan gør du

  1. Tjek betingelserne: tre års samliv, din indkomst og ingen efterlevelsespension.
  2. Søg digitalt senest seks måneder efter dødsfaldet.
  3. Afvent udbetalingen til din NemKonto. Udbetaling Danmark har fire uger til sagsbehandlingen.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Hvem skal jeg give besked til, når nogen dør?

I de fleste tilfælde behøver du ikke selv give offentlige myndigheder besked. Når lægen indberetter dødsfaldet elektronisk, får CPR-registret og kirkekontoret automatisk besked, og skifteretten får underretning om dødsfaldet. Udbetaling Danmark og kommunen får det at vide via Folkeregisteret, så offentlige pensioner stopper af sig selv.

Læs hele svaret

Bemærk: Vilkårene er forskellige hos de enkelte udbydere, så tjek hver ordnings egne regler.

Godt at vide

  • Offentlige pensioner ophører dagen efter dødsfaldet. Boede den afdøde sammen med en, der også får offentlig pension, kan udbetalingen fortsætte i op til tre måneder. Udbetaling Danmark sender den efterlevende et brev.
  • ATP Livslang Pension stopper, og i nogle tilfælde udbetales et engangsbeløb til ægtefællen. Det sker automatisk til NemKonto. En samlever skal have meddelt ATP samlivet før dødsfaldet eller kan søge bagefter.
  • Arbejdsmarkeds- og private pensioner og forsikringer afhænger af den enkelte ordnings vilkår. Udbyderen kontakter normalt selv de pårørende, men du kan selv kontakte dem for at fremskynde sagen.
  • Boede den afdøde i udlandet, skal de pårørende selv kontakte Udbetaling Danmark og ATP.

Sådan gør du

  1. Lav sammen med familien en liste over alle pensionsselskaber og forsikringer, den afdøde havde.
  2. Kontakt de selskaber, der ikke selv har kontaktet jer, og spørg, hvad de udbetaler ved dødsfald.
  3. Boede personen i udlandet, så kontakt selv Udbetaling Danmark og ATP.
  4. Tjek, om du kan søge om efterlevelseshjælp.

Kilder

Relaterede spørgsmål


Flere juridiske emner

Svar på almindeligt sprog inden for andre dele af dansk ret.


Brug for hjælp til din egen sag?

Beskriv din situation med egne ord, eller find gratis retshjælp tæt på dig.


Generel information, ikke juridisk rådgivning

Svarene forklarer de generelle regler i Danmark og passer ikke nødvendigvis på alle sager. Regler, beløb og frister ændrer sig og afhænger af din situation og din kontrakt. For rådgivning om din egen sag kan du kontakte en retshjælp, en advokat eller din fagforening.

Hvert svar bygger på officielle danske kilder som borger.dk, retsinformation.dk, Domstolene og de relevante myndigheder og linker til dem. Vi yder ikke juridisk rådgivning.